Liv, jord og træer

Vidunderlig billedbog med engelske digte og en bog om selve livets opståen og udvikling er denne uges udvalgte udgivelser.

I tirsdags udkom “Rejsen til tidernes morgen”. Heri fortæller Danmarks stjerneforsker inden for geologi, Minik Rosing, om livet som den stærkeste forandrende kraft på jorden og om de opdagelser, der danner grundlaget for vores forståelse af jorden og livet som udadskillelige fænomener.

Læserne får lov at følge med i opdagelsen af de første spor af livet på jorden og i forskningen i, hvordan landjorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og udvikling på jorden.

Herudover er “Rejsen til tidernes morgen” en kærlighedserklæring til Grønland, som Minik Rosing selv kommer fra, og hvorfra en stor del af vores viden om jorden stammer fra.

Det var den verdenskendte geolog, der gennem sin forskning fandt de tidligste rester af liv på jorden og dermed rykkede den gængse forståelse for livets opståen flere hundrede millioner år tilbage.

Minik Rosing blev i 2000 professor i geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Museum og Statens Naturhistoriske Museum.

Smuk antologi

Den engelske antologi “I Am the Seed That Grew the Tree” hylder med digte og skønne illustrationer naturen og dens righoldige liv – fra frostklædte birketræer en januaraften til et efterårsglimt af en høg i flugt.

Det er britiske Fiona Waters, der har udvalgt de 365 digte, et for hver dag i året, plus et for skudår. Frann Preston-Gannon har lavet de fantastiske illustrationer.

Blandt forfatterne til de udvalgte digte kan nævnes William Blake, Emily Brontë, Walter de la Mare, Emily Dickinson, Eleanor Farjeon, Robert Frost, Thomas Hardy, Christina Rossetti, William Shakespeare, John Updike og William Wordsworth.

“I Am the Seed That Grew the Tree” er en af de bøger, man simpelthen må eje, og jeg bestilte da også fluks et eksemplar af den i Waterstones’ netbutik, da bogen udkom sidste torsdag.

Nu hvor dagene bliver kortere, og efteråret sniger sig ind på os, er her med andre ord to gode bøger, som kan lukke liv og lys ind i efterårsmørket 🙂


 

Reklamer

Godt nyt fra bogfronten

Denne uges udgivelser omhandler kunst og klasseskel – og så har udenlandske forlag fået øjnene op for et lille dansk mesterværk.

Den britiske forfatter Neil Gaiman er i Danmark især kendt for sin uhyggelige og veldrejede børnebog “Coraline”. Nu er han aktuel med bogen “Art Matters”, der udkommer på engelsk i dag.

I bogen udforsker Neil Gaiman, hvordan læsning, en god forestillingsevne og kreativitet kan ændre vores liv og verden.

“Art Matters” rummer blandt andet tidligere taler af forfatteren, kreative manifester, digte og et forsvar for biblioteker som arnested for læseheste og dagdrømmere.

Den prisbelønnede illustrator og politiske tegner for Observer, Chris Riddell, står for illustrationerne.

Det forsvundne folk

Herhjemme byder ugen blandt andet på Lars Olsens “Det forsvundne folk”.

Og her tænkes ikke på naturstammer i sydamerikanske jungler, men på danskere med fysisk krævende arbejde.

Selv om mange i dag antager, at vi lever i et “videnssamfund”, hvor polakker og andre udlændinge tager sig af alle de jobs, der larmer og sviner, har 39 procent af danskerne stadig hårdt fysisk arbejde som håndværkere, slagteriarbejdere, dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn talrige gange i løbet af en arbejdsdag.

Men de mennesker, der tidligere blev kaldt arbejderklassen, er i dag forsvundet under radarskærmen, og i bogen fortæller Lars Olsen, at de er langt mere utrygge og har større mistillid til politikere, magthavere og medier end tidligere.

Lars Olsen er forfatter og journalist. Hans forfatterskab kredser om de nye skel og den sociale opsplitning, som præger Danmark i dag.

Godt nyt om spurven

Måske husker nogle min meget positive anmeldelse af Anne Cathrine Bomann’s debutroman “Agathe”, der udkom sidste år (Læs anmeldelsen her.).

Udenlandske forlæggere har i den grad fået øjnene op for den lille spurv.

Siden da har udlandet fået øjnene op for den lille særdeles velskrevne roman om den livstrætte psykiater og hans patient, og bogen er indtil videre solgt til 16 lande.

Det er svenske Grand Agency, der repræsenterer bogen internationalt, og “Agathe” er nu solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, Holland, Italien, Spanien, Catalonien, Serbien, Ungarn, Canada, Kina, Frankrig, Rusland og Brasilien. (Læs mere her.)

Jeg blev rigtig glad, da jeg læste det. I en tid, hvor bestsellerismen og kendis-effekten i den grad hærger bogmarkedet, er det dejligt, at denne lille, store roman nu får fortjent international udbredelse.

Stort tillykke til Anne Cathrine Bomann og forlaget Brændpunkt!

PS: Hvis du endnu ikke har læst “Agathe”, så skynd dig at gøre det. Det er en perle af en bog 🙂


 

Heltekvad får nye toner

Ugens udgivelse er en dansk gendigtning af det oldengelske heltekvad “Beowulf”.

“Lo! we have listened to many a lay

Of the Spear-Danes’ fame, their splendor of old,

Their mighty princes, and martial deeds!

Many a mead-hall Scyld, son of Sceaf,

Snatched from the forces of savage foes.

From a friendless foundling, feeble and wretched,

He grew to a terror as time brought change.

He throve under heaven in power and pride

Till alien peoples beyond the ocean

Paid toll and tribute. A good king he!”

Jeg må indrømme, det ikke var let for mig at forstå de linjer af det berømte heltekvad “Beowulf”, som min lærer lagde ud med at læse højt for os førsteårsstuderende på engelskstudiet i 1990.

Min lærers skotske udtale gjorde det heller ikke nemmere for mig – med mit endnu ringe kendskab til det engelske sprogs mangfoldighed – at fatte indholdet af de smukke strofer fra det 2976 linjer lange digt på oldengelsk.

Den skotske udtale fik jeg mere styr på senere hen, men jeg har siden tænkt, at vi nystartede studerende måske havde givet “Beowulf” en bedre modtagelse, hvis gøterhelten først var blevet kastet for os på 2. eller 3. studieår.

Nu er der imidlertid håb for alle dem, der måtte møde Beowulf the Geat tidligt på engelskstudiet – og for andre med hang til helte, der dræber drager og dæmoner.

I dag udkommer nemlig litteraturforsker Keld Zeruneiths gendigtning af de oldengelske vers på dansk i forfatterens prosanære, fortællende stil.

“Beowulf – gendigtet af Keld Zeruneith” udkommer på Gyldendal i dag.

Beowulf mod bæstet

Historien i “Beowulf” er kort og godt, at gøterhelten Beowulf tager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe det skrækkelige uhyre, Grendel, der sårer og dræber kongens mænd.

Det lykkes den frygtløse og stærke Beowulf at slå både uhyret og dets mor ihjel, og han belønnes med guld og gaver, før han rejser hjem til Sydsverige, hvor han bliver konge.

Dog får han ikke lov at hvile på laurbærrene til evig tid, idet han som gammel atter må slås mod en ildspyende drage.

“Beowulf” er et hovedværk i verdenslitteraturen. Heltekvadet menes at være fra 700-tallet, men først at være blevet nedskrevet i slutningen af 900-tallet. Forfatteren er ukendt, og digtet fik først titlen “Beowulf” i 1805 og blev ikke udgivet før i 1815.

Omend de oldengelske vers ikke just kan kaldes let læselige, er sproget meget smukt og bestemt umagen værd for engelskkyndige at arbejde sig igennem.

Og skulle det knibe, kan man altså nu få sproglig backup af Keld Zeruneiths danske gendigtning, der får fem hjerter i Politiken.


Keld Zeruneith (f. 1941) dr. phil., docent emeritus ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere digtsamlinger, blandt andet “Indrejse” (1997) og litterære biografier om Emil Aarestrup, Johannes Ewald og Sophus Claussen. Zeruneith har modtaget adskillige priser for sit arbejde og er herudover indvalgt i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.


 

Betydningsfulde bøger

Det sker, at bøger og ferieminder smelter sammen og får en helt særlig betydning – det gælder de to titler, Kig ind i bogens verden ser på i denne uge.

Sommerferien står for døren, og lige nu tegner vejret så fint, at mange vælger at blive hjemme i år. Når solen skinner og temperaturen ligger omkring de 25 grader, er det da også få steder, som kan hamle op med Danmark om sommeren.

Alligevel står en af min barndoms sommerferier i udlandet særlig skarpt i erindringen. Det er sommeren 1979, hvor min familie og jeg vendte næsen sydpå til Holland.

Anne Franks dagbog

Jeg havde netop læst “Anne Franks dagbog”, og få bøger har gjort så stort et indtryk på mig som denne. Anne fik dagbogen til sin 13 års-fødselsdag og besluttede at lade, som om den var hendes bedste veninde. Med et unikt skrivetalent, sjælden klogskab, skarp iagttagelsesevne og stor følsomhed betroede purunge Anne sine inderste tanker og følelser til sin fiktive veninde, Kitty, fra 12. juni 1942 til 1. august 1944.

Derfor glemmer jeg aldrig turen til Amsterdam og besøget i huset i Prinsengracht, hvor Anne, hendes storesøster og forældre sammen med en anden familie og en mandlig ven gik under jorden i to år.

Jeg husker bogreolen, der skjulte døren til de hemmelige rum, Annes værelse med fotos af filmstjerner, som hun beundrede, og det lillebitte toilet, de ikke måtte skylle ud i om dagen af frygt for, at andre i huset skulle opdage dem og sladre til tyskerne.

Ikke desto mindre blev de otte sagesløse mennesker stukket af en, der aldrig er blevet identificeret, og 4. august 1944 blev Anne Frank, hendes familie og deres fire venner taget af nazisterne. Annes far, Otto Frank, var den eneste, der overlevede. Anne selv døde i Bergen-Belsen, få uger før britiske tropper befriede kz-lejren i april 1945. Og den dag i dag står hendes dagbog som et enestående vidnesbyrd fra et barn, der blev offer for Holocaust.

Kampene ved Arnhem

Det var også i sommeren 1979, at min familie og jeg besøgte et krigsmuseum i Arnhem – stedet hvor briterne i efteråret 1944 kastede faldskærmstropper ned for at indtage broerne over Rhinens nedre løb.

Operationen slog imidlertid fejl, og jeg husker især en stor glasmontre med en voksdukke iført uniform og blodig forbinding fra en falden engelsk faldskærmssoldat.

Katastrofen ved Arnhem kan man læse om i den britiske forfatter og militærhistoriker Antony Beevors nye stærkt anmelderroste bog “Arnhem – Slaget om broerne 1944”.

Heri giver Beevor en beskrivelse af den fejlslagne operation, der fik fatale følger for de britiske faldskærmstropper og den hollandske civilbefolkning.

Jeg har endnu ikke læst bogen, men jeg ser frem til det, når jeg tænker på min rejse til Arnhem som barn, Beevors fremragende forfatterskab i øvrigt og mit møde med forfatteren, da jeg markedsførte hans bog “Berlin, Faldet 1945”.

Måske vil nogle synes, at det er et par dystre titler at tage op her i et sommervarmt og på mange måder sorgløst Danmark.

Men det er to bøger, som jeg kraftigt vil anbefale, idet de på hver sin måde omhandler et ufattelig grusomt kapitel i menneskehedens historie, som vi aldrig må glemme.

Og med disse ord vil jeg ønske alle en god sommer – og god læselyst!


Hvis ikke man lige står og skal til Amsterdam, kan man få mere at vide om Anne Franks hus – herunder få en video-guidet tur gennem huset – på denne hjemmeside:

http://www.annefrank.org/en/Subsites/Home/

Kig ind i bogens verden er tilbage til august.


 

Barsk og ærlig

I dag udkommer den svenske stjerneskuespiller Mikael Persbrandts erindringer “Som jeg husker det”. Bogen er ifølge Persbrandts danske forlag “en selvudleverende og brutalt ærlig fortælling om at nå bunden og samle sig selv op igen.”

De fleste kender ham især fra den svenske tv-krimiserie “Beck”, hvor han spiller den retfærdighedssøgende politiassistent Gunvald Larsson, der har kant og et temperament som en ulmende vulkan.

I en alder af 54 har Persbrandt dog vist sit store talent og sublime skuespilkunst i mange andre roller på såvel film som teater.

Fart på karrieren

Skuespilkarrieren blev skudt i gang i 1983, da Mikael Persbrandt optrådte som statist i mesterinstruktøren Ingmar Bergmans opsætning af William Shakespeares “King Lear” på Dramaten i Stockholm.

Siden har Persbrandt blandt andet spillet hamskifteren Beorn i Peter Jacksons filmatisering af J. R. R. Tolkiens “Hobbitten”, den alkoholiserede ægtemand, Sigge, i Jan Troells “Maria Larssons evige øjeblik” og den rummelige læge og familiefar, Anton, i Susanne Biers “Hævnen”.

Kendt er han også for sine roller i Hamilton-filmene, “Hypnotisøren”, “Englegård” og “En du elsker”. Mikael Persbrandts skuespiltalent spænder med andre ord vidt, og han er da også en af Sveriges mest succesfulde skuespillere.

Kampen mod dæmonerne

Privat har livet dog langt fra altid været en dans på roser. Her har Persbrandt i årevis måttet kæmpe med sine dæmoner, et misbrug af alkohol og stoffer og ikke mindst sladderpressens dækning af hans liv uden for lærredet.

Nu fortæller han for første gang selv sin historie, og ifølge de svenske anmeldere skåner Mikael Persbrandt hverken sig selv eller sine omgivelser.

I “Som jeg husker det” beretter han om sin opvækst alene med sin mor i en forstad til Stockholm, sin ungdom i et bandemiljø, kampen for at slå igennem som skuespiller, rollerne på Dramaten og de mange filmsucceser.

Han deler gavmildt ud af anekdoter fra sin over 30 år lange karriere og beskriver sit samarbejde med danske skuespillere som Mads Mikkelsen, Kim Bodnia, Trine Dyrholm og Iben Hjejle.

Herudover hører læserne om kvinderne i hans liv, hans arbejde for UNICEF og om forholdet til hans egne børn, Igor, Lo og Olga, som bogen er dedikeret til.

Prisbelønnet medforfatter

Mikael Persbrandt har skrevet sine erindringer i samarbejde med den prisbelønnede svenske forfatter og musiker Carl-Johan Vallgren, som nogle måske vil huske for den anmelderroste roman “Den vidunderlige kærligheds historie” (2004).

“Som jeg husker det” udkom på svensk i 2017 og er allerede blevet en bestseller i hjemlandet.

Henrik Andersen står for den danske oversættelse.


 

En lille stærk mand

Denne månedens klassiker er J. R. R. Tolkiens børnebog “Hobbitten”, og bloggens 12-årige gæsteanmelder er meget begejstret 🙂 Læs hvorfor her:

I J. R. R. Tolkiens fantastiske “Hobbitten” bliver en hobbit ved navn Bilbo Sækker, tretten dværge og en troldmand viklet ind i et sprudlende eventyr: De skal vandre gennem skove, over bjerge, gennem dale, kæmpe mod enorme bjergtrolde og ulækre edderkopper for derefter at fuldende deres mission ved at overvinde den store og uhyggelige drage Smaug.

Men hvorfor er det, at man så godt kan lide Bilbo, de tretten dværge og troldmanden?

Måske fordi de er forskellige på hver deres måde, men når de står sammen, er der ingen, der kan slå dem.

Hvordan starter det hele?

En dag kommer troldmanden, Gandalf, på besøg hos Bilbo Sækker. Bilbo inviterer Gandalf til te næste dag, men da det næste dag bliver aften, lyder der en banken på Bilbos dør, hvorefter alle tretten dværge ankommer. De hedder Bombur, Bifur, Bofur, Dvalin, Balin, Fili, Kili, Oin, Gloin, Dori, Nori, Ori, og deres alle sammens leder er Thorin Egeskjold.

Dværgene skal afsted på et eventyr – på en mission, hvor de skal generobre dværgenes tabte rige og deres store skat af guld og ædelstene, som den frygtelige drage Smaug har stjålet.

Helten Bilbo

Først vil Bilbo ikke med på missionen, men så kommer hans eventyrlyst op i ham. Ingen andre end Gandalf tror på Bilbo. End ikke Bilbo selv.

Men alle bliver positivt overrasket, da Bilbo sidenhen træder i karakter og redder dem alle sammen. Selvom dværgene tror, at de kan klare hvad som helst, er det alligevel godt, at de har Bilbo og Gandalf med, for ellers ville de ikke engang være nået halvvejs på den farlige tur.

J. R. R. Tolkien bruger meget humor i “Hobbitten”, og det er også med til at gøre den til en rigtig god bog.

Hobbitten-filmene er efter min mening tro mod bogen, selvom der selvfølgelig er lavet en del om.

Anmelder: Kahoha

 


FAKTA

Den engelske forfatter og professor John Ronald Reuel Tolkiens “Hobbitten” udkom første gang 21. september 1937 og høstede mange anmelderroser.

Succesen fik dog for alvor først fat, da Tolkiens verdensberømte fantasy-trilogi “Ringenes Herre” udkom i 1954-1955. Trilogien var oprindelig tænkt som en efterfølger til “Hobbitten”, men udviklede sig til et langt større værk, som Tolkien arbejdede på i årene 1936-1949.

“Hobbitten” er solgt i over 100 millioner eksemplarer.

“Ringenes Herre” er en af de bedst sælgende romaner nogensinde med over 150 millioner solgte eksemplarer.


 

Den spanske syge

På tirsdag udkommer en ny bog om en af historiens mest dødbringende epidemier.

Som bekendt er det i år hundredåret for Første Verdenskrigs slutning. Men de færreste tænker nok på, at det også er 100 år siden, at en af historiens mest dødbringende epidemier, den spanske syge, rasede.

Epidemien, der hærgede store dele af verden i 1918-19, kostede 50 millioner mennesker livet.

Den dødelige influenzaepidemi fik navnet “den spanske syge”, fordi de første tilfælde af sygdommen blev rapporteret fra Spanien.

Sygdommen opstod imidlertid med stor sandsynlighed blandt amerikanske soldater, der førte den med sig til Europa under Første Verdenskrig.

Epidemien i Danmark

“Den spanske syge – Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark” fortæller, hvad der skete, da epidemien ramte herhjemme, hvor op mod 15.000 mennesker bukkede under for den aggressive og smitsomme influenza.

Forfatter og journalist Tommy Heisz har i bogen samlet en lang række øjenvidneberetninger, hvor læserne kommer tæt på den knugende angst, ubærlige sorg og omsiggribende uhygge, epidemien skabte i Danmark. I forordet skriver han:

100 år er lige nøjagtig længe nok til, at det ikke er muligt at finde nulevende personer, som har oplevet den spanske syge. Arbejdet med denne bog har derfor handlet om at finde frem til de øjenvidneberetninger, som gennem tiden er blevet bevaret. Det har været mit mål at samle alle disse stemmer for at lade dem lyde i kor. Som én samlet fortælling.” (Citat fra “Den spanske syge”)

Tragedien i øjenhøjde

Tommy Heisz fortæller, at de interviews, den britiske forfatter Richard Collier lavede med 19 danske øjenvidner i 1972, udgør en vigtig del af kildematerialet sammen med blandt andet arbejdererindringer indsamlet af Nationalmuseet og pensionisterindringer fra Københavns Kommune.

Vi hører både om de familier, som blev ramt af tragedien, og om de frygtløse læger, sygeplejersker og frivillige, der hjalp patienter og pårørende over hele landet.

Sygdommen skånede ingen og slog utallige børn og unge ihjel, gjorde forældre barnløse og børn forældreløse. I “Den spanske syge” får ofrene, deres familier og de læger og sygeplejersker, der kæmpede for patienternes liv, navn og ansigt.

Selvom fokus er på den spanske syges menneskelige ofre herhjemme, tager bogen også læserne med til Vestfronten, Wien, Berlin og USA.

I sin præsentation af udgivelsen skriver Politikens Forlag blandt andet:

Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.”

Bogen udkommer 17. april.


Tommy Heisz (f. 1975) har skrevet flere dokumentariske bøger, herunder en musikbiografi om bandet Love Shop og en historisk biografi om svømmepigerne Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og ‘Lille Henrivende’ Inge Sørensen.


 

Forårsnyt

En elefant som åndelig vejleder og kærligheden mellem en ung mand og en moden kvinde er emnerne i et par af denne måneds nye bøger.

I slutningen af april udkommer “At svømme med elefanter”, hvor amerikanske Sarah Bamford Seidelmann fortæller om sin forvandling fra moderne læge solidt forankret i vestlig lægevidenskab til shamansk healer.

Efter at have knoklet som læge i mere end 20 år stod Sarah Seidelmann af ræset og rejste til Sydafrika og Indien for at finde en større mening med tilværelsen og føle sig i live igen.

På rejsen mødte hun blandt andet en elefant, der blev hendes åndelige følgesvend, og som hjalp hende til den indre forvandling, hun higede efter. I det danske forlags præsentation af bogen står der blandt andet:

At svømme med elefanter er Sarah Seidelmanns forrygende, hjertegribende, til tider excentriske og meget morsomme fortælling om en vild spirituel rejse, om fascinerende møder med spirituelle lærere og om at undergå en overraskende forvandling fra læge til healer.”

Bogen udkommer 23. april.

Den eneste historie

Britiske Julian Barnes (f. 1946) har forfattet en række velskrevne, nytænkende romaner og novellesamlinger. Herhjemme er han nok mest kendt for sin roman “The Sense of an Ending” (“Når noget slutter”), der fik Bookerprisen i 2011.

Nu udkommer hans anmelderroste roman “The Only Story” på dansk med titlen “Den eneste historie”, der handler om forholdet mellem Paul og Susan.

Paul er 19 år, da han møder den 48-årige, selvsikre og ironiske Susan, som er gift og mor til to. De forelsker sig og flytter til London for at slippe væk fra hans forældre og hendes voldelige ægtemand.

Da Susan årtier senere er død, ser Paul tilbage på deres samliv, og hvordan det hele faldt fra hinanden.

Ifølge forlaget er romanen “en skarpsindig fortælling, der beskriver, hvordan vores erindringer kan forbløffe, svigte og overraske os – hvordan den allerførste forelskelse kan ende med at determinere et helt liv.”

“Den eneste historie” har planlagt udgivelse 23. april.

Ny frekvens

Til slut skal det nævnes, at Kig ind i bogens verden fyldte tre år mandag 19. marts 🙂

Som trofaste læsere vil vide, har jeg hidtil bragt et indlæg hver torsdag.

Fremover vil bloggen imidlertid udkomme en gang om måneden – nogle gange lidt oftere, hvis en særlig udgivelse eller boghistorie presser sig på.

Indlæggene vil stadig komme på torsdage. Dog vil anmeldelser så vidt muligt blive bragt på udgivelsesdatoen.

Den ændrede frekvens skyldes flere nye aktiviteter, herunder egne manuskripter og arbejdet med at få dem udgivet.

Jeg håber, du fortsat har lyst til at læse med 🙂

Vi ses torsdag 12. april!


 

Søren og Mette i benlås

Med udsigt til en ny landsdækkende storkonflikt er Anders-Peter Mathiasens anmelderroste bog “Søren og Mette i benlås” topaktuel.

Hvis overenskomstforhandlingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige område ender i konflikt, står vi over for en strejke fra onsdag 4. april.

Michael Ziegler (K), chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) har gjort det klart, at man vil svare igen med en landsdækkende lockout, hvilket kan ende med et regeringsindgreb.

Det lyder desværre velkendt. De fleste husker tydeligt, og mange mærker stadig konsekvenserne af lærerlockouten og Thorning-regeringens lovindgreb i 2013, hvor lærerne blev trynet af KL (med Michael Ziegler i spidsen) og daværende finansminister Bjarne Corydon.

Nyt Danmark

I efteråret udkom “Søren og Mette i benlås”, hvor journalist Anders-Peter Mathiasen går tæt på den dramatiske konflikt og skildrer den værdikamp, der fandt sted, og som har fået betydelige konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

“Søren og Mette i benlås” udkom 2. oktober 2017 på JP/Politikens Forlag.

Ifølge Anders-Peter Mathiasen handlede folkeskolereformen om mere end lærernes arbejdstider. Det handlede om et nyt Danmark, om at effektivisere, styre og måle, og han rejser spørgsmålet, om hensigten med lockouten og folkeskolereformen var en skole i verdensklasse, eller om det var en spareøvelse og et dødstød til folkeskolen.

“Søren og Mette i benlås” er et partsindlæg bestilt af Danmarks Lærerforening, men ikke desto mindre har bogen høstet mange anmelderroser.

Jyllands-Postens Mikael Busch skrev: “Efter Anders-Peter Mathiasens velresearchede krønike kan ingen længere være i tvivl: Forløbet frem mod lockouten af landets lærere i 2013 blev orkestreret af en hemmelig arbejdsgruppe.” (Se Jyllands-Postens anmeldelse her)

Og Elisabet Svane, Jysk Fynske Medier, skrev: “- en god, interessant, oplysende og i særdeleshed velskrevet bog … et godt, omend subjektivt, vidnesbyrd om et Danmark, der blev til et andet Danmark.” (Læs anmeldelsen i Jysk Fynske Medier her.)

Aftalt spil

I denne uge deltog Kig ind i bogens verden i et debatmøde arrangeret af Dansk Journalistforbund om “Søren og Mette i benlås”.

Til stede var Anders-Peter Mathiasen og pressechef i Danmarks Lærerforening og tidligere DR-journalist, Søren Olufsen.

Om baggrunden for bogen, fortæller Søren Olufsen:

“Lærerne blev i 2013 udsat for ‘aftalt spil’: Folkeskolereformen skulle finansieres af lærernes arbejdstid. Det blev dokumenteret af virkeligheden, for lige efter lærerlockouten og lovindgrebet vedtog regeringen folkeskolereformen med 36 procent flere undervisningstimer, der som bekendt blev finansieret med ophævelsen af netop lærernes arbejdstidsregler.”

“Finansministeriets Moderniseringsstyrelse sidder som en regering for regeringen,” siger Anders-Peter Mathiasen. “Og selv om Helle Thorning og Bjarne Corydon siger, at der ikke var nogen plan, er konspirationsteorien blevet bekræftet. Thulesen Dahl og Annette Vilhelmsen har lagt navn til, at de ville støtte et lovindgreb mod lærerne, da Helle Thorning otte måneder før lockouten henvendte sig til dem.”

Retvisende billede

Søren Olufsen fastslår også, at Moderniseringsstyrelsen har fået stigende kontrol med overenskomstforhandlingerne. Om pressens dækning siger han:

“Journalisternes pressede arbejdsvilkår og den øgede lukkethed omkring fx aktindsigt giver magthaverne et langt større spillerum. Der er så mange eksempler i den her sag på, at pressen er gået magthavernes ærinde bevidst eller ubevidst. Jeg har set journalister omtale det aftalte spil i lærerkonflikten som ‘en mytologi’. Danmarks Lærerforening ønskede at tegne ‘et retvisende billede’ af konflikten. Derfor henvendte vi os til Anders-Peter Mathiasen, som vi vidste var en anerkendt graverjournalist, og vi havde læst hans bog om DONG-sagen.”

Truet model

En mødedeltager vil vide, om der har været nogen selvransagelse hos Danmarks Lærerforening.

“Det forløb, der var i 2013, var et rigtig skidt et for alle parter,” svarer Søren Olufsen. “Vi har tidligere troet på den danske model (arbejdsgivere og fagforeninger indgår frivillige aftaler, red.). Modellen har jo fungeret godt i rigtig mange år. Anders Bondo Christensen har landet otte ud af ni overenskomstforhandlinger, men det gik nok op for de fleste for sent, hvad der egentlig var gang i.”

Han uddyber:

“I virkeligheden vil Moderniseringsstyrelsen have alle andre offentlige ansatte ned gennem den samme tragt som lærerne. Værdierne i overenskomsterne skal udvandes, så det ene og alene bliver arbejdsgiverne, som styrer det.”

Søren Olufsen medgiver, at Moderniseringsstyrelsen bliver dæmoniseret i øjeblikket.

“Jeg ved godt, at embedsmændene i systemet bare gør deres arbejde, men det ville være sindssygt interessant, hvis nogle journalister gik ind og så nærmere på, hvad der foregår i Moderniseringsstyrelsen,” slutter han.

Gidslerne

På baggrund af såvel “Søren og Mette i benlås” som debatmødet kan man spørge, om de nuværende overenskomstforhandlinger bare er skinforhandlinger ligesom i 2013? Er politikerne i ly af overenskomstforhandlinger, lockout og lovindgreb i virkeligheden ved at slanke – eller slagte – den offentlige sektor?

I så fald tager politikerne landets børn og unge som gidsler, nu hvor hundredtusinder af skoleelever og studerende med truslen om lockout nok engang står til at miste dyrebar undervisning og få spoleret deres afgangsprøver og eksaminer.

Kan Danmark virkelig være det bekendt?


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 5. april.

God påske!


 

Den journalistiske forbindelse

I dag udkommer en ny bog om fremtidens journalistik.

Avisdød, lukning af blade og magasiner og stadig ringere vilkår for radio og tv er desværre ikke nogen nyhed herhjemme eller i udlandet. Tendensen – også kaldet nyhedsørkenen – breder sig i både USA, Canada og Europa.

Samtidig florerer fake news på nettet, og de falske nyheder kan i værste fald true demokratiet.

Men skal man tro en ny bog, er der håb for såvel journalistikken som dens udøvere og modtagere.

Kritisk eftersyn

I “Den journalistiske forbindelse” går Per Westergård og Søren Schultz-Jørgensen den klassiske journalistik efter i sømmene. Om baggrunden for bogen skriver de blandt andet:

Når nutidens borgere i foruroligende grad vender nyhedsjournalistikken ryggen – bruger mindre tid på nyheder i radio og tv, køber færre aviser, nærer voksende mistillid til medier – så er det tid at underkaste mediernes kerneydelse, journalistikken, et kritisk serviceeftersyn og anvise nye veje til en journalistik, der opleves af borgerne som nyttig, relevant, troværdig og tidssvarende.” (Citat fra bogen)

Fremtidens journalistik

Igennem et år har forfatterne interviewet en lang række redaktører, topchefer, iværksættere, udviklere og journalister i Europa og USA.

Fra Spanien i syd til Norge i nord og i blandt andet New York, New Jersey, Philadelphia, Washington DC, Dallas og San Francisco har de besøgt i alt 50 mediehuse, der har været dygtige til at nytænke og forny journalistikken.

Nu fortæller de om hovedkonklusionerne fra deres lange og omfattende researchrejse.

Ifølge forfatterne handler det blandt andet om at genopfinde journalistikken, så den får værdi og relevans for nutidens borgere.

Gennem en mere nærværende, involverende, aktiverende og fællesskabsorienteret journalistik, er det rent faktisk lykkedes de innovative medier at skabe nye, stærke forbindelser mellem borgerne og medierne.

Tips og løsninger

Nogle af de succesfulde journalister, Søren Schultz-Jørgensen og Per Westergård har talt med, inddrager brugerne aktivt ved for eksempel at efterspørge tips og informationer fra offentligheden på Twitter.

Andre benytter sig af konstruktiv nyhedsjournalistik, hvor det ikke kun handler om at afdække problemer, men hvor journalisterne også søger at inspirere brugerne til løsninger og muligheder.

Efter at have læst uddrag af “Den journalistiske forbindelse” glæder jeg mig til at læse hele bogen, der selvfølgelig er oplagt læsning for fagfolk, men som også fremstår vigtig og vedkommende for menigmand.


Søren Schultz-Jørgensen (f. 1967) er ph.d. i mediesociologi, cand.scient.pol. og journalist. Siden 2006 har han ejet og drevet den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande. Han har endvidere skrevet en lang række analyser og udgivelser om journalistik.

Per Westergård (f. 1952) er bestyrelsesaktiv i blandt andet JyskFynske Medier, Ritzau, Fynske Medier og Fyens Stiftstidende. Han har herudover været chefredaktør for blandt andet Fyens Stiftstidende, Aarhus Stiftstidende og nyhedsmagasinet Ingeniøren.