Hekse og trolde

“Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”. De fleste vil genkende ordene fra Holger Drachmanns smukke midsommervise, der stadig synges Sankt Hans Aften.

I morgen vil Midsommervisen forhåbentlig atter lyde, når folk samles ved bålet med familie og venner landet over (hvis vind og vejr tillader det).

Men hvem er de egentlig, disse hekse og trolde?

Der er skrevet masser af historier om de magiske væsner. Tænk bare på Brødrene Grimms eventyr, Terry Pratchetts fantasy-romanserie Diskverden, Lene Kaaberbøls Vildheks-serie og mange andre. Mest kendte er vel nok J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, som har gjort troldmænd og hekse til seje forbilleder for børn og unge.

Heksejagt

For 400 år siden var udøvere af magi imidlertid en anden snak. Dengang var hekse en alvorlig sag, som vi ser det i William Shakespeares fremragende tragedie “Macbeth”. Her fristes den ellers kongetro general af tre hekse, der sår kimen til hans onde handlinger og undergang.

Men hvis man tror, at farlig overtro hører fortiden til, kan man godt tro om igen. I Afrika og Asien er heksejagt desværre stadig blodig alvor for tusinder af mennesker.

Jan Guillou har skrevet en meget rost bog om lighederne mellem datidens og nutidens heksejagt. I sin historiske reportage “Heksenes forsvarere” (2004) følger han sporene fra heksenes bål frem til vore dage og genfinder de massepsykologiske mekanismer bag hekseprocesserne før og nu.

McCarthyismen

En moderne klassiker, der har heksejagt som tema, er Arthur Millers “The Crucible”. Det er en dramatiseret og delvis fiktiv historie om hekseprocesserne i Salem, Massachusetts 1692-1693.

Som bekendt er Millers teaterstykke en allegori for den heksejagt på kommunister, senator Joseph McCarthy indledte i 1947, og som varede frem til 1956. En uhyrlig forfølgelse, der fik enorme menneskelige omkostninger, og som ødelagde livet for talrige kunstnere, intellektuelle og mange andre.

Selv berømtheder som Charlie Chaplin blev ramt af McCarthyismen, som førte til, at den geniale filmkunstner fik forbud mod at vende tilbage til USA efter en rejse til Europa i 1952, fordi han blev beskyldt for at være kommunist.

Indre dæmoner

Men hvis vi vender tilbage til Holger Drachmanns “hekse” og “trolde”, kunne vi udvide fortolkningen af begreberne til at handle om andet end overtro og trolddom.

Når Drachmann skriver om at holde “hekse” og “trolde” fra livet, kunne det for eksempel fortolkes som vores egne indre dæmoner, vi skal bekæmpe eller i det mindste holde i skak. Dæmoner som vrede, had, angst, jalousi, dumhed og grådighed.

Uanset hvordan vi tolker begreberne anno 2017, er vi mange, som i morgen vil synge med på Midsommervisen. Derfor vil jeg gerne citere resten af verset, der omtaler hekse og trolde. Jeg kan nemlig godt lide fortsættelsen, der lyder sådan her:

hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde:
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde!”

Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig god og hjertevarm sommer 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 10. august.


Læs hele teksten til Holger Drachmanns vise “Vi elsker vort land” (1885) her:

http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&mykey=309


 

Bliv klog i ferien

Ferie sløver folks hjerner, mener nogle. Men kloge bøger kan være med til at holde os skarpe i sommervarmen.

En af dem er “Deep Thinking: Where Machine Intelligence Ends and Human Creativity Begins”.

Det er 20 år siden, at verdens største skakspiller Garry Kasparov for første gang tabte til IBMs supercomputer, Deep Blue. Det var et vendepunkt i teknologiens historie, hvor maskiners intelligens viste sig i stand til at vinde over menneskehjernen.

For første gang fortæller Kasparov sin side af historien: Om de fejl han begik, og om hvorfor han havde oddsene imod sig. Han beretter også, hvordan han har lært at favne kunstig intelligens og har udtænkt måder, hvorpå mennesket kan samarbejde med maskiner for at skabe bedre resultater, end de hver især kan opnå. Herved kan vi, ifølge Kasparov, bruge mindre tid på frygten for at blive erstattet af maskiner og i stedet tænke på de udfordringer, vi kan klare sammen med dem.

Britisk boligkrise

Tankestof og stof til eftertanke er der også at hente i “Big Capital: Who is London for?”. Heri giver den prisbelønnede forfatter Anna Minton baggrunden for boligkrisen i London. Den britiske hovedstad står over for den værste boligkrise i nyere tid.

Trods den desperate boligmangel bliver tusindvis af huse til en rimelig husleje revet ned og erstattet med luksuslejligheder til udenlandske investorer.

De rå markedskræfter har fuldstændig frit spil, og behovet for kapital vægtes højere end almindelige menneskers behov for et sted at bo. I en politisk usikker tid er boligkrisen med til at skabe og forværre ulighederne i et splittet land.

Anna Minton giver en skildring af, hvordan Storbritannien er endt i dette morads, og hvordan landet kan komme ud af det igen.

Familiens feriekuffert

Der skal selvfølgelig også være tid til ren afslapning, så her er et udpluk af bøger, som familien og jeg vil dyrke i ferien:

Familiens yngste er blevet grebet af Erin Hunters spændende serie om “Krigerkattene” og er nu nået til bind 3 i serien: “Hemmelighedernes skov”.

Bøgerne handler om de vilde katteklaner, Tordenklanen, Vindklanen og Flodklanen og deres kamp mod Skyggeklanen.

Min bedre halvdel vil hygge sig med den britiske zoolog og forfatter Gerald Durrells Korfu-trilogi, “Min familie og andre dyr” (1956), “Min familie har finner, fjer og sko” (1969) og “Gudernes have” (1978).

Bøgerne er en humoristisk skildring af en engelsk families tilværelse på en græsk ø med de mange dyr, som det yngste familiemedlem samler til huset.

Glemmer du …

Ikke overraskende vil jeg læse “Anne of Avonlea”, som er opfølgeren til L. M. Montgomerys “Anne of Green Gables” (på dansk “Anne fra Grønnebakken” – læs min anmeldelse fra sidste uge her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/06/08/anne-fra-groennebakken/).

Skulle der blive tid til mere læsning, vil jeg kaste mig over “Moonwalk med Einstein – Kunsten at huske alt” skrevet af Joshua Foer, der gik fra at være en fyr med en gennemsnitlig hukommelse til at vinde det amerikanske hukommelsesmesterskab.

Så helt sløve bliver familiens hjerner forhåbentlig ikke i ferien 🙂

Læs med i næste uge, når Kig ind i bogens verden – dagen før Sankt Hans aften – tager et kig på heksebøger.


Læs the Guardians anmeldelse af “Deep Thinking: Where Machine Intelligence Ends and Human Creativity Begins” her: https://www.theguardian.com/books/2017/jun/04/deep-thinking-where-machine-intelligence-ends-human-creativity-begins-garry-kasparov-review

Læs the Guardians anmeldelse af “Big Capital: Who is London for?” her: https://www.theguardian.com/books/2017/jun/12/big-capital-who-is-london-for-anna-minton-review


 

Anne fra Grønnebakken

Canadiske Lucy Maud Montgomerys “Anne fra Grønnebakken” er denne Månedens Klassiker.

Da filmatiseringen fra 1985 af L. M. Montgomerys udødelige klassiker første gang rullede over tv-skærmene herhjemme, sad min mor og jeg klinet til fjernsynet.

Fra første færd holdt vi af den lille rødhårede heltinde i skikkelse af Megan Follows og det ældre søskendepar Matthew og Marilla Cuthbert, fremragende spillet af Richard Farnsworth og Colleen Dewhurst, der adopterer den forældreløse Anne Shirley. Hele castet fungerer på fornemmeste vis, og filmserien emmer af overskud og nostalgi.

Ligesom Inger Nilsson inkarnerede Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe, er Megan Follows blevet synonym med den livlige, fantasifulde, reflekterende, snakkesalige, temperamentsfulde og charmerende Anne.

Derfor var det med en vis spænding, at jeg gik i gang med læsningen af bogen bag serien. For selv om der er tale om en af alle tiders mest elskede børnebogsklassikere, er det ikke givet, man bliver ramt i samme grad af romanen som af filmatiseringen af den. Men alle forventninger blev indfriet, og historien og karaktererne er lige så gribende på skrift som på film.

Lykkelig fejltagelse

Romanens handling udspiller sig i Canada sidst i 1800-tallet. Det ældre ugifte søskendepar Matthew og Marilla Cuthbert ansøger om at adoptere en dreng fra et børnehjem, som kan hjælpe til på deres gård i det naturskønne Avonlea.

Men da Matthew ankommer til togstationen for at hente drengen, venter der ham i stedet en spinkel, rødhåret pige på 11 år. Den sky Matthew ser straks, at han og hans søster kan hjælpe den forældreløse Anne, og at han har mere brug for den livsglade pige end for hjælp på gården. Den strenge Marilla er lidt længere tid om at overgive sig, men også for hende bliver “fejltagelsen” det bedste, der er er sket i hendes liv.

Man kan ikke undgå at holde af Anne, Matthew og Marilla. Montgomery formår at gøre dem bemærkelsesværdigt menneskelige og overmåde elskelige. Alle tre har de fejl og mangler, men på hver sin måde arbejder de med det at være menneske og udvikler sig på subtil vis i løbet af historien.

Helt centralt står naturligvis Anne, lidenskabelig, viljestærk, poetisk, stolt og selvstændig samtidig med, at hun længes efter kærlighed og at føle, hun hører til. Og det er i det kærlige forhold til Matthew og Marilla, det varme venskab med Diana og den store kærlighed til Gilbert, at dette i starten uelskede forældreløse barn gror og bliver til en af litteraturens store heltinder.

Moderløs barndom

Forfatteren til de otte bind om Anne, Lucy Maud Montgomery, blev født i 1874 på Prince Edward Island, der ligger ud for Canadas østkyst. Da hun var lille, døde hendes mor af tuberkulose, hvorefter hun voksede op hos sine bedsteforældre på en gård i Cavendish. De smukke omgivelser nærede hendes fantasi på samme måde, som vi ser det hos Anne. Lucy Maud skrev tidligt dagbøger og digte og sendte sine historier til aviserne, og ligesom Anne arbejdede hun som lærer.

Efter at være blevet afvist af fire forlag blev “Anne fra Grønnebakken” endelig udgivet af L. C. Page & Company i 1908. Romanen blev omgående en bestseller og er oversat til mere end 30 sprog og solgt i millioner af eksemplarer. Flere steder,  blandt andet i Japan, bruges bøgerne som undervisningsmateriale.

Montgomery udgav 22 romaner og novellesamlinger, men er bedst kendt for serien om Anne. L. M. Montgomery døde i 1942 og ligger begravet i Cavendish på sin elskede ø.

Anne Erobreren

Jeg kan på det varmeste anbefale såvel L. M. Montgomerys bøger som Kevin Sullivans filmtrilogi om Anne fra Grønnebakken.

Ligesom de tre kritikerroste og Emmy-vindende film er bøgerne betagende smukke, rørende og fulde af vid og humor, og jeg glæder mig til at læse de næste bind om ukuelige Anne, der ikke alene vandt Gilbert, Matthew og Marillas hjerter, men lagde en vel verden for sine fødder.


Du kan læse mere om forfatteren Lucy Maud Montgomery her: http://www.thecanadianencyclopedia.ca/en/article/montgomery-lucy-maud/


Pattedyr i Norden

Vidste du, at der lever 118 pattedyrarter frit i Norden? Hvem de er, hvor og hvordan de lever, kan du få at vide i den nye komplette håndbog “Pattedyr i Norden”.

Hvad er det i søen? Er det ikke en odder?”

“Det ved jeg ikke. Det kan også være en ilder, kan det ikke?”

Den lille dialog havde min familie og jeg på en tur i en dansk skov for nylig. Og med “Pattedyr i Norden” kan vi og alle andre naturglade tobenede nu få opklaret, hvad et ukendt dyr er.

Det er biolog og naturvejleder Jan Kjærgaard Jensen og biolog og forlagsredaktør Ole Frank Jørgensen, der har sat sig for at beskrive alle de 118 arter af pattedyr, både oprindelige, udsatte og indslæbte, som forekommer fritlevende i Norden.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen udkom 16. maj.

Fra spidsmus til isbjørn

Håndbogen rummer forskellige indgange til artsbestemmelse som udseende, fodspor, ædespor, rester af dyret i uglegylp og lignende; korte beskrivelser af pattedyrenes hovedgrupper; oplysninger om arternes navn, forvekslingsmuligheder, kendetegn, levested, udbredelse, føde og levevis; og praktiske tips til, hvordan man kan komme til at opleve dyret eller se spor fra det.

Bogen handler om alle de pattedyrarter, som lever vildt i Danmark, Grønland, Færøerne, Sverige, Norge med Svalbard, Finland og Island. Og vi kommer vidt omkring fra flagermus, spidsmus, pindsvin, egern, ræv og grævling til ulv, brun bjørn, sneharer, polarræve, isbjørne, hvalros, sæler, hvaler og mange andre.

Og så er en spidsmus vel at mærke ikke bare en spidsmus. Der findes nemlig både vandspidsmus, almindelig spidsmus, dværgspidsmus, lille dværgspidsmus, lapspidsmus og taigaspidsmus!

Nyttig og pædagogisk

“Pattedyr i Norden” er en rigtig god og nyttig guide til alle, der holder af at færdes i den nordiske natur, og som gerne vil blive klogere på dyrelivet der.

Bogens opbygning med bestemmelsesnøgler, hvor man har mulighed for at bestemme hele dyr uden at have dyret op i hånden, nøglerne til fodspor, ekskrementer, kranier og tænder og de efterfølgende korte, velformulerede beskrivelser gør “Pattedyr i Norden” dejligt overskuelig og pædagogisk at bruge.

Herudover fungerer bogens illustrationer særdeles godt, og der er mange fine fotografier af såvel udenlandske som danske fotografer herunder Lars Gejl, Lars Nygaard og Jørgen Terp Laursen.

Jeg er glad for, at Jan Kjærgaard Jensen, Ole Frank Jørgensen og Gyldendal udgiver “Pattedyr i Norden”, for hvis vi bliver klogere på det righoldige dyreliv her, kan vi forhåbentlig også blive bedre til at passe godt på det.

Og det lille dyr, som vi så dykke i skovsøen … Det var højst sandsynligt en mink 🙂


PS: Der er i øvrigt godt nyt til naturelskere i Jylland. Til efteråret afholder Folkeuniversitetet i Aarhus en forelæsningsrække baseret på bogen “Pattedyr i Norden”. Her kan deltagerne over tre forelæsninger og en ekskursion ud i den danske natur lære Nordens pattedyr bedre at kende. Du kan læse mere her:

https://fuau.dk/aarhus/program/naturvidenskab-og-teknologi/nordens-pattedyr-1721-102.aspx


 

Den sidste patient

Ugens udgivelse er en fin lille roman om at lære at leve livet, før det er for sent.

Handlingen i Anne Cathrine Bomanns debutroman “Agathe” er henlagt til Paris; året er 1948. Hovedpersonen, der også er fortælleren, er en livs- og metaltræt psykiater på vej mod de 72, som tæller ned til sin nært forestående pension.

Trods sin gesjæft (eller måske på grund af den), er han hele livet veget uden om nærkontakt med andre, og selv sin sekretær gennem 35 år, madame Surrugue, holder han afstand til. Da hun for første gang ikke kan komme på arbejde i længere tid, tager han det blot til efterretning uden at vise synderlig interesse for hendes velbefindende.

Forskanset i sit hus, sin praksis og i sig selv synes han fast besluttet på at forblive den ø, han har været hele sit liv.

Men skæbnen og madame Surrugue vil ham det anderledes. En dag tager sekretæren stik mod hans instruks en sidste krævende patient ind, en tysk kvinde. Hun hedder Agathe Zimmermann, men vil kaldes ved fornavn, og uden at røbe for meget, aner man allerede her, at det bliver svært for psykiateren at forblive sin egen øde ø.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt.

Livets store spørgsmål

“Agathe” er en roman om livet og døden, om fremmedgørelse i forhold til andre og sig selv, om ensomhed og eksistentiel krise. Om det at blive gammel siger fortælleren:

“At ældes, tænkte jeg, imens bitterheden kom skyllende, handlede mest af alt om at iagttage, hvordan forskellen mellem ens jeg og ens krop voksede sig større og større, indtil man en dag var blevet fuldstændigt fremmed for sig selv. Hvad smukt eller naturligt var der i det?” (bogen side 17).

Ikke desto mindre banker livet i 11. time på hos den livstrætte psykiater, der tvinges til at vende blikket såvel udad som indad og må erkende, at han har lige så meget brug for hjælp som sine patienter.

Psykolog og digter

Det er ikke første gang, at en roman portrætterer et menneske, der opdager, at han/hun er en del af fastlandet. Men Anne Cathrine Bomann har sin egen forfatterstemme og vinkel på temaet.

Måske skyldes det, at forfatteren selv er uddannet psykolog. Samtidig mærker man, at hun er digter, og den knappe stil og det smukke sprog gør romanen på én gang letlæst og læseværdig.

Jeg er i sagens natur ikke den bedste til at bedømme, om hun helt formår at gengive en 71-årig mands mindset. Men man fornemmer, at Anne Cathrine Bomann har et solidt greb om sin hovedperson, og fortæller-stemmen fremstår troværdig.

Det er kort sagt en stor fornøjelse at læse en så velskrevet lille roman på blot 111 sider, der fanger læseren fra først til sidst.

“Agathe” udkom 15. maj.


Anne Cathrine Bomann (født i 1983) har tidligere udgivet digtsamlingerne Hjemløs” (1999) og “Fald” (2004). Endelig har hun leveret digte til tidsskriftet Øverste Kirurgiske.


 

Himlen over Israel

Ny bog fortæller i billeder, hvordan 500 millioner trækfugle passerer Israel to gange om året på deres rejse mellem Europa og Afrika.

Gennem de sidste 40 år har Klaus Bjerre, der til daglig er ansat i lægeforeningen, besøgt Israel mindst én gang om året udelukkende for at fotografere fugle.

Over 500 millioner fugle fra Europa og området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav trækker hvert år til og fra Afrika, hvor de overvintrer, og her udgør himlen over de israelske bjerge en luftbåren motorvej for de bevingede væsner.

I “Israel – 40 år med fugle og kamera” tager Klaus Bjerre os med på en billedrejse fra forår til vinter og fra syd til nord i landet, han i dag betragter som sit andet hjemland.

Det er en rejse, der fører os gennem fuglenes stegende hede pitstop i Jordandalen og Beit She’an i den nordøstlige del af landet, hvor titusinder af hvide storke varmer op til efterårstrækket ved fiskedammene i dalen, og som slutter mod nord i Hula-dalen, hvor 30.000 traner overvintrer.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Billedet viser biædere, der venter på deres næste snack. Foto: Klaus Bjerre.

En anden vinkel

Det er dejligt forfriskende at få en anden vinkel på det lille land i Mellemøsten, der som oftest omtales herhjemme i forbindelse med uroligheder i regionen.

Selv fortæller Klaus Bjerre om sin færden i den konfliktfyldte stat:

Mange har spurgt mig om sikkerheden i Israel og om det virkeligt er muligt, at bevæge sig rundt med et kamera og en stor tele, især tæt på grænserne til nabolandene eller tæt på militære anlæg. Svaret er JA – I de 40 år, jeg er kommet dernede, har jeg aldrig haft problemer af nogen art. I de første år skete det af og til, at militæret spurgte, hvad jeg fotograferede. Men når jeg forklarede, hvad jeg lavede, var replikken altid: “OK no problem”.” (Citat fra bogen, side 154).

Fryd for øjet

Med Klaus Bjerres smukke naturbilleder kommer læseren helt tæt på både det utrolige fugletræk og ørkenens farvestrålende fugle.

Der er billeder af alt fra steppevåger i flugt, purpurhejrer på vej og fouragerende fjordterner til en hærfugl med friskfanget firben i næbbet, en ellekrage på en sprinkler og en gærdesanger i et drageblodstræ.

Bogens billeder er en fryd for øjet. Derfor kan det undre lidt, at en udgivelse i så fint et udstyr ikke har fået en ekstra korrekturlæsning (der optræder små stave- eller slåfejl flere steder i teksten).

Men så er det jo heldigt, at “Israel – 40 år med fugle og kamera” først og fremmest er en fotobog – og endda en fejende flot én af slagsen 🙂

“Israel – 40 år med fugle og kamera” udkommer i dag.


 

Anmeldelse eller reklame

Folketinget har netop vedtaget en ny markedsføringslov, der skærper reglerne for, hvornår medier skal betegne omtale af produkter som “reklame”.

Loven betyder, at medier, der omtaler eller anmelder produkter, som virksomheden har sendt til dem ud fra “kommercielle hensyn”, skal oplyse, at det er en reklametekst.

Men som man kunne læse i en elektronisk udgave af fagbladet “Journalisten” 28. april, er det en regel fuld af gråzoner.

Forlag og presse

De fleste forlag udsender nemlig bøger til mange forskellige medier for at få dem omtalt eller anmeldt. Og selv om forlagene benytter anmeldereksemplarer i håb om at sælge flere bøger, er denne praksis ifølge forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen ikke reklame, hvis bøgerne bliver omtalt.

Til “Journalisten” udtaler hun således:

Det anses jo ikke som reklame, at man kan læse vurderingen af en bog eller en film i avisen. Og reglen skal ikke være til hinder for, at man kan anmelde bøger, film, vin og så videre. Hvis hensigten er at anmelde, så overskygger det reklamen for det individuelle produkt. Men er det sådan, at man skriver om hvilket som helst produkt, man får tilsendt, så er det ikke en anmeldelse.”

Bloggens anmelder-praksis

I forlængelse af den nye lov og ovenstående udtalelse har jeg foretaget nogle præciseringer af den redaktionelle linje, som Kig ind i bogens verden følger.

Kort fortalt, er bloggen ikke-kommerciel. Jeg omtaler/anmelder udelukkende bøger, jeg finder interessante for mig og mine læsere, og jeg modtager aldrig betaling herfor.

Hvis du vil vide mere, kan du læse om min blogpolitik under punktet “Om mig” øverst her på siden.

Israels fugleliv

Og så håber jeg, at du vil læse med, når jeg i morgen anmelder Klaus Bjerres nye bog “Israel – 40 år med fugle og kamera” på udgivelsesdagen 12. maj.

God Store Bededagsaften 🙂

Drop de dystre tanker

Ugens udgivelse handler om at tackle triste tanker og få livsglæden tilbage.

Mennesket har til alle tider haft rigeligt at bekymre sig om, og i de seneste årtier har der været masser af bøger, som har fortalt, hvad vi kan gøre for at forhindre, at tungsindet tager magten.

Den nyeste på markedet herhjemme er “Lev mere tænk mindre – Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi”. Heri giver psykolog og forfatter Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan lære at kontrollere vores tanker, så vi kan overvinde en depression og endda helt undgå at udvikle en.

Det er Politikens Forlag, der udgiver bogen. I præsentationen af den skriver forlaget, at metakognitiv terapi har dokumenteret effekt på depression, og at studier viser, at op til 70-80 procent af alle depressive kureres helt.

Metakognitiv terapi er udviklet af den britiske psykologiprofessor Adrian Wells, og terapimetoden anvendes også med succes til behandling af andre psykiske lidelser som OCD (obsessive compulsive disorder) og PTSD (post-traumatisk stress syndrom).

Sindet er en si

Ifølge metakognitiv terapi bør vi betragte sindet som en si, hvor alt passerer igennem, med mindre vi aktivt beslutter at holde fast i det. Hvis vi bruger mange timer dagligt på at gruble over problemer og fokuserer på, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde og øger risikoen for at udvikle en egentlig depression.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til kun at tænke positivt, men om at vinde kontrollen over vores tanker tilbage og begrænse grublerierne.

I “Lev mere tænk mindre” viser Pia Callesen, hvordan vi kan identificere de tanker, der fører til opslidende bekymringer, og hvordan vi med konkrete øvelser kan lære at håndtere og begrænse disse tanker.

Bogen henvender sig både til dem, der måske lider af depression, og til dem, der gerne vil blive bedre til at tackle negativ tænkning.

Lys i mørket

Til slut skal det nævnes, at det i aften er 72 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt.

I mange år fejrede man befrielsesdagen med levende lys i vinduerne om aftenen. Desværre er den tradition ikke så udbredt mere, men smuk er den, og derfor vil familien holde den i hævd derhjemme i aften – og det gør vi også på bloggen:

Foto: JayJay.

God weekend 🙂

Nyt fra Fitzgerald

I tirsdags udkom en samling glemte og ikke tidligere trykte noveller af F. Scott Fitzgerald, forfatteren til “The Great Gatsby”.

“I’d Die for You and Other Lost Stories” rummer 18 noveller, der alle gik tabt på den ene eller anden måde; enten fysisk, indtil de for nylig blev fundet igen; eller tabt for læserne, fordi Fitzgeralds redaktører ikke altid forstod, hvad han prøvede at skrive.

Novellerne giver et nyt fascinerende indblik i den amerikanske forfatters udvikling og viser hans stilistiske dygtighed og store forestillingsevne som forfatter.

Redaktør Anne Margaret Daniel bemærker i sin introduktion til novellesamlingen, at historierne handler om “divorce and despair; working days and lonesome nights… American history, with its wars, its horrors and its promises.”

Vi er ifølge forlaget Simon & Schuster milevidt fra den længselsfulde glamour, man finder i “The Great Gatsby”. Datidens redaktører dyrkede stadig jazztidens Fitzgerald, og det lykkedes ikke forfatterens nye og moderne fiktion, som de 18 noveller udgør, at vinde indpas hos dem.

Mytisk status

Som engelskstuderende læste og skrev jeg opgave om “The Great Gatsby”, og romanen står for mig den dag i dag som en af studiets største litterære oplevelser.

Bogen om drømmeren Gatsby og hans forsøg på at generobre sin første kærlighed, Daisy, er et mesterværk og regnes af mange for “the great American novel” (med sine blot 172 sider kunne det måske inspirere de forfattere, der i dag ser sig nødsaget til at skrive murstensromaner på mindst 500-600 sider…).

Ligesom sin hovedperson Jay Gatsby har F. Scott Fitzgerald (1896-1940) opnået mytisk status i amerikansk litteraturhistorie.

Foruden sine mange noveller og “The Great Gatsby” (1925) skrev han fire romaner: “This Side of Paradise” (1920), “The Beautiful and Damned” (1922), “Tender is the Night” (1934) og “The Last Tycoon”, som han ikke nåede at skrive færdig, og som blev udgivet posthumt i 1941.

Flere af værkerne er blevet filmatiseret, herunder “The Great Gatsby”, “Tender is the Night” og “The Last Tycoon” samt novellen “The Curious Case of Benjamin Button”.

Og nu kan vi altså glæde os over 18 “nye” noveller fra forfatteren, om hvem det siges, at han skabte en hel generation.


 

Mageløse maskiner

Månedens klassiker er Storm P. Påsken bød nemlig på opfindelsestegninger af såvel den store humorist og kreative kule som hans kolleger i USA og Storbritannien.

På Storm P. Museet i København har man for første gang kunnet opleve de tre største opfindelsestegnere danske Storm P., amerikanske Rube Goldberg og britiske Heath Robinson sammen i “Den store opfindelsesudstilling” (1.10.16-17.4.17).

Fælles for tegnernes værker er, at de både er en hyldest til bilen, flyet, samlebåndet og barbermaskinen og en satire over den mekanik og teknologi, der kom frem i første halvdel af det 20. århundrede.

Keep it complicated

Reuben Garrett Lucius “Rube” Goldberg (1883-1970) tegnede absurd komplicerede opfindelser til at udføre såre simple handlinger som at knappe den øverste skjorteknap, åbne et vindue, der binder, eller klø sig på ryggen.

I løbet af sin lange karriere modtog Rube Goldberg talrige priser heriblandt Pulitzer-prisen, som han fik i 1948 for sine politiske tegninger.

Ligesom vi på dansk kalder unødigt indviklet teknik “Storm P.sk”, har Goldberg givet navn til det engelske begreb “A Rube Goldberg machine”, der bruges om uhyre komplicerede og forvirrende systemer med dominoeffekt.

Rube Goldberg: How to get sand out of your shoes. 1931 (Fra “Den store opfindelsesudstilling”).

Comic Relief

Nogenlunde samtidig med Goldberg begyndte William Heath Robinson (1872-1944) i Storbritannien at tegne latterligt komplekse maskiner til at opnå enkle ting med.

Under Første og Anden Verdenskrig henrykkede Robinson avislæserne med sine humoristiske fortolkninger af tyskernes krigsmateriel og skabte således et “comic relief” midt i avisernes barske krigsrapporter.

“Heath Robinson” blev herefter en populærbetegnelse for komplekse og usandsynlige konstruktioner og lavpraktiske påfund, der fungerer med for eksempel snor og tape.

Heath Robinson: Carrying out the correspondance course for mountain climbing in the home. 1928. (Fra “Den store opfindelsesudstilling”).

Storm P.

Herhjemme var også Storm P. fascineret af den nye teknologi og begyndte samtidig med Goldberg og Robinson at tegne opfindelser.

Det fremgik ikke af udstillingen, hvorvidt de tre kunstnere var inspireret af hinanden, eller om de uafhængigt af hinanden begyndte at gøre kærligt grin med menneskets tiltro til maskinerne.

I hvert fald kom Storm P. vidt omkring i sit opfindelsesunivers, hvor han opfandt alt fra hængekøjecykler til grinagtige hjælpemidler til neglerensning, nodevending og citronpresning.

Storm P.: Hængekøjecyklen. (Fra “Den store opfindelsesudstilling”).

Slagtersøn og dyreven

Robert Storm Petersen var både maler, forfatter, skuespiller og “opfinder”. Han blev født 19. september 1882 i Valby. Faderen var slagter, og efter sin konfirmation kom Storm P. i lære hos ham, men da han var en meget stor dyreven, kunne han ikke være med ved slagtningen.

I stedet debuterede han som bladtegner i Dansk Slagtertidende i 1902 med en satirisk tegning af politikeren Gustav Philipsen.

Han arbejdede som tegner for Ekstra Bladet og Berlingske og er især kendt for sine vittighedstegninger.

Storm P. var uhyre produktiv og efterlod sig mere end 50.000 tegninger og 150 malerier. Han skrev flere bøger og optrådte som skuespiller både på teater og film. En hel generation husker ham også for hans illustrationer til “Ole Bole ABC” fra 1927.

I 1924 fik Storm P. sin berømte hund Grog, en hvid foxterrier-blanding med puddel i sig. Grog blev portrætteret i Berlingske Aftenavis og i bøgerne “Min hund Grog” og “Nye Grog Historier”.

Anerkendt i udlandet

Storm P. er blevet synonym med lun, dansk humor, men hans finurlige og filosofiske livssyn og geniale sprogblomster sikrede ham også anerkendelse i udlandet, især i Skandinavien.

I dag findes størstedelen af hans store kunstneriske produktion i Storm P. Museets samling. Her kan man også se kunstnerens privatsamling af piber og hans kontor, der står indrettet, som det tog sig ud i hans hjem på Frederiksberg.

Storm P. døde 6. marts 1949 på Frederiksberg, hvor han også ligger begravet.

“Den store opfindelsesudstilling” sluttede Anden Påskedag, men et besøg på Storm P. Museet kan til hver en tid anbefales!


I “Storm P. – Alle opfindelserne” er kunstnerens opfindelser samlet i én bog med forord af Lars Bukdahl. Bogen meldes p.t. udsolgt fra forlaget Alvilda.

Du kan læse mere om Storm P. her: http://stormp.dk/Storm-P/storm-p.html


PS: Husk Verdens Bogdag søndag 23. april 🙂