I kongeligt selskab

Det Kongelige Teater har måttet aflyse alle forestillinger på grund af coronavirus. Men nu tager en ny bog os i teatret sammen med Dronning Margrethe.

Som bekendt lukkede Danmark ned efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde onsdag 12. marts.

Vi kender alle årsagen hertil, ligesom vi har hørt en masse om den økonomiske krise, der ventes at følge i kølvandet på COVID-19 og lockdown.

Også kulturlivet bløder. På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man for eksempel læse, at alle forestillinger er aflyst 12. – 29. marts.

Skulle teatrets nedlukning blive forlænget, som det gælder resten af samfundet, er det nu muligt at få en ganske særlig oplevelse af Nationalscenen i stedet.

I denne uge er “Med dronningen i Det Kongelige Teater” nemlig udkommet, og her kan man læse om Hendes Majestæt Dronning Margrethes forhold til kunsten på de skrå brædder.

Bogen er udkommet.

Input fra kunstnerne

Bogen rummer en række samtaler mellem Dronning Margrethe og operadramaturg Nila Parly om 12 udvalgte oplevelser af skuespil, opera og ballet på Det Kongelige Teater fra Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj” over August Bournonvilles “Et folkesagn” til Richard Strauss’ “Kvinden uden skygge”.

Forud for hver samtale med dronningen har Nila Parly interviewet en række kunstnere, der har medvirket i eller bidraget til den udvalgte forestilling, heriblandt skuespiller Ghita Nørby, balletmester Nikolaj Hübbe og operasanger Johan Reuter.

Parly har ladet de vigtigste pointer fra sine interviews med kunstnerne indgå i sine samtaler med dronningen, der herved også forholder sig til kunstnernes erfaringer i forbindelse med de udvalgte forestillinger.

“Med dronningen i Det Kongelige Teater” er blevet til i et samarbejde med Det Kongelige Teater, og Politikens forlag oplyser, at der udover samtalerne indgår fotos og kostumetegninger samt fakta om handling, rolleindehavere og historisk baggrund.

Mød forfatterne

Hos Gyldendal kan man opleve forlagets Forfattermorgen-arrangementer live-stream i stedet.

Hver morgen i løbet af ugen (weekenden undtaget) sender Gyldendal direkte fra forlaget fra kl. 8.30 til 9.

Siden nedlukningen af Danmark har bogglade danskere blandt andet kunnet møde forfatterne Erling Jepsen og Kim Leine, journalist og tidligere chef for Public Affairs på den danske ambassade i Washington DC, Torsten Jansen, og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Man kan også læse interviewene med forfatterne. Læs eksempelvis interviewet med Anders Fomsgaard, der i en årrække har arbejdet med virus-forskning, her: Interview med Anders Fomsgaard

Læs mere om Gyldendals forfattermorgener her:

God weekend – og læselyst!


 

Bøger giver frihed

Litteraturen viste vej ud af et strengt religiøst miljø. Nu kommer den selvbiografiske fortælling som serie på Netflix.

Det forekommer mig, at i den litteratur, der handler om børn, børn, som er mærkelige og bliver misforstået som mig, indtræffer der på et tidspunkt noget, som ændrer deres liv, noget, der sender dem ned i den magiske underverden, hvor de i virkeligheden hører til. Og så indser de, at deres gamle liv bare var en fejltagelse, at de hele tiden har været noget særligt og skulle noget større og bedre. I al hemmelighed venter jeg også på at falde i et hul ned til Eventyrland eller gå igennem et garderobeskab ind til Narnia. Hvilke muligheder får jeg ellers? Jeg kommer helt sikkert aldrig til at høre hjemme i denne verden.” (“Uortodoks”, s. 35)

Deborah Feldman, forfatter til bogen “Uortodoks”, blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Opvæksten hos hendes hasadiske bedsteforældre var styret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.

For Deborah blev biblioteket og læseoplevelserne der et åndehul. Ikke mindst heltinderne i den berømte engelske forfatter Jane Austens romaner viste, at man kan frigøre sig fra familiens forventninger og samfundets fastlåste kønsroller.

Først blev Deborah dog selv gift som 17-årig. Tvangsægteskabet blev ulykkeligt og litteraturen igen en måde at overleve på.

I “Uortodoks” fortæller hun om sin frigørelse fra det lukkede samfund til et liv i frihed og selvstændighed.

Bogen blev øjeblikkelig en New York Times-bestseller, da den udkom i 2012.

Deborah Feldman (f. 1986) bor og arbejder i dag i Berlin.

Her er det den danske udgave af Deborah Feldmans erindringer, oversat af Anne Matthiesen og udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Midt i en karantænetid

I takt med, at stadig flere dele af Danmark og resten af verden lukker ned på grund af coronavirus, bliver bøgerne også herhjemme en mulighed for at komme ud af osteklokken.

Mens skoler og uddannelsessteder holder lukket, stiller stadig flere forlag eksempelvis gratis e-bøger til rådighed for børn og unge.

Også for bibliotekernes brugere byder digitaliseringen på alternativer. I fredags opfordrede direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen således folk til at bruge det digitale bibliotek. Et råd mange forhåbentlig vil følge, nu hvor de fysiske biblioteker er lukket. (Kilde: Kulturmonitor, 13-3-20)

Fem års fødselsdag

De dystre tider til trods vil jeg runde af med en lille fejring:

I dag er det nemlig fem år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Da bloggen gik i luften 19. marts 2015, var det med et tema om en af verdens bedste forfattere Astrid Lindgren.

Siden er det blevet til 180 indlæg om litteratur, forfattere, forlag, boghandlere og andre gode historier fra bogens verden.

Og selv om bloggen er et nichemedie, kommer der stadig flere læsere til, ligesom flere forfattere og forlag henvender sig om anmeldelse af deres værker.

Historier på bloggen har endda affødt artikler til branchebladet BogMarkedet.

Jeg har også fået tilbud om kommercielt samarbejde, men indtil videre takket nej, da jeg ønsker, at bloggen forbliver uafhængig.

Og heldigvis er det lige så inspirerende at drive dette lille uafhængige nichemedie, som da jeg begyndte for fem år siden.

Derfor håber jeg også, at I, kære læsere, vil kigge med ind i bogens verden fremover 🙂

Trods corona og global krise tittede disse små forårsbebudere frem i dag. (Foto: Kahoha).


 

Oliver i Oldtiden

Ny børnebog fortæller i tekst og billeder om livet i Danmark for 6000 år siden. Forfatteren er arkæolog og har tidligere udgravet ruinbyer i Perus jungle.

Oliver på fem år elsker dinosauer. Og da han en dag skal på tur med sin børnehave til Naturparken Åmosen, håber han at få et glimt af et Loch Ness-lignende uhyre i søen.

Men pludselig falder han i vandet. Heldigvis bliver han reddet op igen. Dog ikke af sine pædagoger Lisbeth og Susanne, men derimod af en stor skægget mand i skindtøj, der hedder Bjørn.

På mystisk vis er Oliver havnet i Jægerstenalderen, og med ét skal han tilpasse sig livet, som det artede sig for mennesker for 6000 år siden.

Viden og humor

I bogen fortæller arkæolog Andreas Valentin Wadskjær med Olivers øjne, hvordan Jægerstenalderens mennesker boede, gik klædt, lavede mad, tøj, værktøj og våben. Oliver lærer også både at hugge flint, lave øksehoveder og at undvære et toilet (!).

Sproget er moderne og mundret, og foruden nyttig viden om Jægerstenalderen får læseren et fint og lunt portræt af en nutidig drengs møde med vores forfædre. Som da skovfolkene undersøger Olivers bukser, trøje og gummisko med velcro, og da han diskuterer med lejrens snedker, hvordan man laver den bedste økse.

Og så kan Oliver endda fortælle jægerne noget om butikker og gravskrifter, så kulturmødet bliver lærerigt for begge parter.

I øjenhøjde

Forfatteren er i sync med sin fem-årige hovedperson, og der bliver ikke talt ned til de yngste læsere. Andreas Valentin Wadskjær går for eksempel ikke af vejen for at introducere udtryk som “udsvajet æg” og bruger gerne ord som “demonstrerer” og “observerer”, så børnene også kan få udvidet deres ordforråd.

Historien om fem-årige Olivers tidsrejse suppleres på bedste vis af Sofie Tornemarks sympatiske streg. Side om side med teksten giver de fine illustrationer børn, deres forældre, bedsteforældre og pædagoger en masse at tale om.

“Oliver i Oldtiden – Jægerstenalderen” er Andreas Valentin Wadskjærs debut som børnebogsforfatter og første bind i serien om Oliver i Oldtiden.

Målet er på en sjov måde at gøre de store børnehavebørn og mindste skoleelever klogere på ældre tidsaldre og kulturer, og det må siges at lykkes fint i dette det første bind.

Anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt. Bogen udkommer i dag.

Bonusinfo

Andreas Valentin Wadskjær (f. 1991) er cand. mag. i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet og arbejder som arkæolog ved Københavns Museum.

Han har siden 2014 været tilknyttet flere internationale arkæologiske projekter i Peru, hvor han i samarbejde med det danske Nationalmuseum, har udgravet pyramider med mumier og ruinbyer i junglen.

Herudover har han de seneste år været arkæologisk projektleder på “The Forgotten Amazon – an archaeological research project”.

Bøgerne om Oliver er arkæologisk og historisk korrekte i såvel indhold som illustrationer.


Gratis børnebøger

Til slut vil jeg slå på tromme for et initiativ søsat nu, hvor skoler landet over holder lukket på grund af coronavirus.

Fra 12. marts og så længe skolerne holder lukket, stiller læsekampagnen Gratis Børnebøger omkring 20 børnebøger gratis til rådighed.

Normalt sker det kun i skoleferier, men nu har de syv børnebogsforfattere bag kampagnen udvidet tilbuddet til at gælde i al den tid, danske skoleelever ikke får undervisning.

Forfatterne, der tilsammen har skrevet omkring 400 titler, er Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe.

Læs mere om det fine initiativ her:

https://gratisborneboger.wordpress.com/

God weekend 🙂


 

Skabende humorist

“Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” – en biografi om skuespiller og tidligere håndboldspiller Niels Olsen udkommer i dag.

Første gang jeg så “ham der den høje”, var da Niels Olsen optrådte sammen med sin kollega og makker Thomas Mørk i Cirkus Montebello. Og talentet var uomtvisteligt hos dem begge.

Siden har jeg haft fornøjelsen af at opleve Niels Olsen i Cirkusrevyen, hvor han har optrådt i adskillige år. Han medvirkede første gang i 1993 og blev takket være sit store komiske talent allerede da kåret som Årets Dirch ved Revyernes Revy.

Særligt kendt er han dog for sin rolle som Khamel Ull-Zuut i komikerkvartetten Ørkenens Sønner, hvor han spiller og synger sammen med de andre fezklædte, musikalske herrelogebrødre Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher.

En plads han i øvrigt overtog fra Flemming Enevold i 1994.

Ikke så ringe endda

Mange modne seere husker også Niels Olsen som Kirsten Lehfeldts gnavne og skeptiske ægtemand i fiskereklamerne i 1990’erne.

Her blev hans afslutningsreplik “Det er ikke så ringe endda” (leveret med et lunt glimt i øjet) en fast vending i befolkningen.

På skærmen har han endvidere gjort sig bemærket i tv-serier som “Den gode, den onde og den virk’li sjove”, den succesfulde julekalender “Alletiders jul” og “Krøniken”.

Succes på lærredet

Niels Olsen har ligeledes medvirket i en lang række film herunder “Den store badedag”, “Krummerne”, “Min søsters børn” og “Far til fire”.

Folkeeje blev han for alvor i rollen som den gode, kærlige køkkenmand Niller i Susanne Biers “Den eneste ene”, der også blev hans kunstneriske gennembrud og indbragte ham en Robert for bedste mandlige hovedrolle i 2000.

I 2005 optrådte han igen som Niller – denne gang i “Den eneste Ene – The Musical”, der modtog en Reumert for Årets Bedste Musical.

Og i år kalder Susanne Bier igen, idet Niels Olsen skal spille med i musicaludgaven af hendes succesfulde og prisbelønnede film “Den skaldede frisør”. Denne gang i den mandlige hovedrolle som Philip, der i filmen blev spillet af britiske Pierce Brosnan.

Bogen udkommer i dag.

Humoren i højsædet

Nu har journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen skrevet en biografi om den talentfulde komiker og tekstforfatter.

“Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?”, der udkommer i anledning af Niels Olsens 60-års fødselsdag 8. marts, handler om hans liv og karriere, om familie og skuespil og om at vælge humoren og underholdningen som kunstnerisk levevej.

Flere end 30 familiemedlemmer, kolleger og venner er med til at tegne et portræt af den 1.93 meter høje skuespiller, hvis talent spænder så vidt.

Jeg glæder mig til at læse bogen og håber meget, at “ham der den høje” ikke sætter sig ned lige foreløbig!

God læselyst – og god weekend 🙂


Du kan læse mere om “Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” – og læse et gratis uddrag fra bogen her:

https://www.gyldendal.dk/produkter/jacob-wendt-jensen/kan-ham-der-den-hje-ikke-lige-stte-sig-ned-51235/indbundet-9788702285420


 

Emma

Jane Austens verdensberømte roman “Emma” har med stor succes været filmatiseret flere gange. Snart kan en nyindspilning ses på det hvide lærred herhjemme.

Den nye filmatisering af “Emma” havde premiere i Storbritannien 14. februar, der er Valentine Day og derfor en velvalgt dato, da kærligheden som bekendt er i høj kurs i den britiske forfatter Jane Austens værker.

Det er Anya Taylor-Joy, der spiller titel- og hovedrollen som den intelligente unge kvinde, der har så travlt med at lege Kirsten Giftekniv, at hun rent glemmer at læse sit eget hjerte.

Skuespillere i særklasse

Den argentinsk-engelske skuespiller Anya Taylor-Joy er navnlig kendt for sin hovedrolle i filmen “The Witch” (2015) og M. Night Shyamalans horrorfilm “Split” (2016), og nu høster hun også ros i britiske The Guardian for sin fortolkning af Jane Austens heltinde.

I sin anmeldelse af “Emma.” skriver The Guardian eksempelvis:

Autumn de Wilde’s adaptation ramps up the comedy, but Anya Taylor-Joy remains wonderfully edgy as Jane Austen’s meddling heroine”. (Kilde: Mark Kermode i The Guardians anmeldelse af “Emma.”)

I rollen som Emmas far, Mr Woodhouse, ses britiske Bill Nighy, som vi kender for sine pragtpræstationer i en lang række film, herunder som Davy Jones i flere “Pirates of the Caribbean”-film og som Ambrose Hilliard/Uncle Frank i Lone Scherfigs “Their Finest Hour” (2016).

Særligt kendt er Bill Nighy dog for sin rolle som den afdankede popsanger Billy Mack i “Love Actually” (2003).

“Emma.” kan ses i danske biografter fra 5. marts.

Her ses forsiden til Jane Austens berømte og elskede roman “Emma”.

Ikke lutter romantik

Som sagt har Jane Austens mesterlige romaner været filmatiseret op til flere gange.

Mange herhjemme husker nok især de filmiske udgaver af “Stolthed og fordom” og “Fornuft og følelse”.

Personligt mener jeg, at de mest vellykkede filmatiseringer, er dem, der formår at vise, at Jane Austens værker rummer så meget andet og mere end kærlighedsintrigen.

Romanerne byder både på nuancerede psykologiske portrætter, skarp social satire og et intelligent og ironisk indblik i de kyniske købmandsmekanismer, der herskede på ægteskabsmarkedet i forfatterens samtid, og som finder anvendelse mange steder den dag i dag.

Uhyre beskeden

Selv var den britiske forfatter uhyre beskeden, når det gjaldt hendes eget kæmpe talent. Til sin nevø Edward beskrev hun således sit arbejde som:

that little bit (two inches wide) of ivory, in which I work with so fine a brush as produces little effect after much labour” (Kilde: Privat brev til J. Edward Austen, 16. december 1816, Oxford Reference)

Jane Austens regnes i dag for en af de største engelske forfattere, og hendes romaner er stadig pensum på engelskstudiet.

Man kan dog i den grad også læse hendes bøger udelukkende for fornøjelsens skyld, og med de løbende filmatiseringer af hendes historier, er der vist ingen tvivl om, at mange vil gøre netop det i lang tid fremover.

God læseweekend 🙂


Jane Austen (1775-1817) engelsk forfatter og verdensberømt for sine seks romaner om den engelske lavadel i slutningen af 1700-tallet/starten af 1800-tallet:

“Sense and Sensibility” (1811), “Pride and Prejudice” (1813), “Mansfield Park” (1814) og “Emma” (1816). Jane Austen skrev yderligere to romaner, “Northanger Abbey” og “Persuasion”, begge udgivet posthumt i 1818.

Læs hele The Guardians anmeldelse af “Emma.” her:

https://www.theguardian.com/film/2020/feb/16/emma-review-autumn-de-wilde-anya-taylor-joy-bill-nighy-johnny-flynn

Læs også mit indlæg om filmatiseringen af en anden af Jane Austens romaner her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/11/jane-austen-atter-aktuel/


 

Hjernens klubhus

For sjette år i træk er kulturfestivalen Lun på Ord løbet af stablen, og den er en vaskeægte publikumssucces.

Fredag 17. og lørdag 18. januar gik kulturinstitutioner og borgere, små som store, i Furesø Kommune sammen om at fejre de gode historier. Og årets tema var netop “Sammen” med undertitlen: Samme hold – holde sammen – sammenhold.

I kølvandet på digitaliseringen melder der sig helt naturligt et behov for at være sammen med andre mennesker om noget. Og det har arrangørerne bag festivalen Lun på Ord om nogen forstået.

Som BogMarkedets udsendte dækkede jeg kulturfestivalen, der også i år var et overflødighedshorn af forrygende fortællinger, fantastiske forfattere, dejlig musik og sprudlende kreativitet.

Læs mere her:

Hjernens klubhus

Bemærk: Linket er åbent i en uge fra dags dato.

God læselyst – og god vinterferie 🙂


 

Spion i Auschwitz

Biografi om modstandsmand, der med livet som indsats kæmpede for at stoppe nazisternes massemord i Auschwitz, har netop vundet pris som årets bog.

“The Volunteer” af den britiske forfatter og journalist Jack Fairweather blev i denne uge kåret som vinder af den prestigefyldte britiske Costa Book Award.

Jack Fairweathers beretning om den heltemodige officer og agent for den polske modstandsbevægelse, Witold Pilecki, vandt både i kategorien Biografier og hovedprisen som 2019 Costa Book of the Year.

Biografien har fået prisen i samme uge, hvor årsdagen for de russiske troppers befrielse af Auschwitz-Birkenau-lejren 27. januar 1945 blev markeret.

Frivilligt fangenskab

Da den polske modstandsbevægelse i juli 1940 erfarede, at en koncentrationslejr var blevet oprettet i gamle polske militærbarakker, meldte Witold Pilecki, tidligere officer i den polske hær, sig frivilligt til at lade sig tage til fange med det formål at samle efterretninger om, hvad der foregik i lejren og organisere en masseflugt.

Kort efter sin ankomst i september 1940 begyndte Pilecki at organisere et undergrundsnetværk i Auschwitz. Forholdene var imidlertid langt værre end antaget med konstante tæsk, ydmygelser og sult designet til at bryde båndene mellem fangerne og knuse dem psykisk som fysisk.

Efterhånden som måneder blev til år, og kz-lejren blev forvandlet til en dødsfabrik, stod det klart for Pilecki, at der ikke kom nogen hjælp udefra.

Alligevel gav han ikke op. Hver gang nogen slap ud, medbragte de rapporter til modstandsbevægelsen, blandt andet vidneberetninger om gaskamrenes gruopvækkende kapacitet til at massemyrde.

Skrid ind!

Modstandsbevægelsen videresendte Pileckis rapporter til den polske eksilregering i London, der gentagne gange bad de allierede om at skride ind.

I april 1943 lykkedes det Pilecki at flygte fra Auschwitz. Men først efter de allieredes landgang i 1944, og sovjetiske fly fløj hen over Warszawa, erkendte vestlige ledere omfanget af rædslerne i Auschwitz. På det tidspunkt blev 5000 jøder om dagen gasset, og Pilecki havde netop færdiggjort sin tiende rapport.

Pileckis heltemodige indsats for at afsløre dødslejrens gru kom først fuldt ud til offentlighedens kendskab efter Sovjetunionens fald og åbningen af de polske statsarkiver.

Det anslås, at 1,1 million mennesker døde i Auschwitz, hovedparten i de berygtede gaskamre.

Mørkeste kapitel

Holocaust er, hvis ikke det mørkeste, så et af de sorteste kapitler i menneskehedens historie. Et syndefald uden sidestykke.

Igen og igen spørger man sig selv, hvordan vi som art kunne overleve så grænseløst onde forbrydelser, som dem nazisterne begik mod det jødiske folk under Anden Verdenskrig.

For mig at se er svaret de mange mennesker, herunder Witold Pilecki, der med hjertet på rette sted og med fare for eget liv kæmpede mod nazisterne og viste, at der trods alt er håb for os mennesker.

Vi skylder ofrene i Auschwitz og Witold Pilecki at læse “The Volunteer” – og gøre alt, hvad vi kan for, at dette aldrig gentager sig.


Kilder:

Costa Book Awards:

https://www.costa.co.uk/behind-the-beans/costa-book-awards/book-awards

Du kan læse The Guardians anmeldelse af “The Volunteer” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jan/22/the-volunteer-jack-fairweather-review


 

Gift for folket

Ugens bøger sætter fokus på guldfeberen i det vilde vesten, og hvordan vore dages nyhedsnarkomaner kan blive “clean”.

Hvis man er til pionertidens USA, er der godt nyt på bogfronten.

I dag udkommer nemlig Blaise Cendrars’ roman “Guldet” på dansk.

Udkommer i dag.

“Guldet” handler om general Suter, der erobrer Californien, bliver verdens rigeste mand, og mister det hele igen.

I sin præsentation af romanen, skriver forlaget Gladiator:

Tempoet er højt! Dampkedler, anløbsbroer, savværker, plantager skyder op. En drøm tager form. Et kontinent fødes. Men knap er Amerikas fødselsskrig døet hen, før et nyt skrig krænger sig op gennem halsen på den halve klodes forbrydere, lykkejægere, eventyrere, svindlere og drømmere: Guld! Der er guld på Suters jord! Dirren, vildelse, hallucination. Guldfeberen hærger. Den lægger alting øde. Suters skæbne er nok tragisk, men i Cendrars’ glubske prosa antager den sansevilde dimensioner, der vrider og flår den hele verden pivåben.”

Eventyrer og forfatter

Blaise Cendrars, pseudonym for Frédéric-Louis Sauser (1887-1961), var fransk forfatter af schweizisk oprindelse og var en af bannerførerne for modernismen i fransk litteratur.

Cendrars rejste over hele verden, og hans eventyrlige liv er uløseligt forbundet med forfatterskabet, hvor krigen, døden, livet, rejsen og de fjerne lande går igen som motiver.

Flere værker er oversat til dansk, herunder “Den transsibiriske prosa” (1987), “Nitten elastiske digte” (2009) og “Moravagine” (2016).

“Guldet” udkommer i Forlaget Gladiators serie for oversat litteratur, Gladiolus, og er redigeret af Jakob Sandvad og Hans Otto Jørgensen, med omslagstegning af Zven Balslev og grafisk tilrettelæggelse ved Thomas Joakim Winther.

Drop nyhederne

Det er ikke kun guld, der kan forgifte folks sind.

Også nyheder kan være direkte skadelige for os mennesker. Det mener i hvert fald den schweiziske forfatter og forretningsmand Rolf Dobelli, og nu har han skrevet en bog om emnet, “Stop Reading the News: A Manifesto for a Happier, Calmer and Wiser Life”.

Bogen er udkommet.

Bogen er Dobellis manifest om de farer, der er forbundet med den giftigste form for information: nyhederne.

I bogen fortæller han, hvordan nyheder skader vores koncentrationsevne og trivsel, ligesom han kommer med anvisninger til, hvordan man kan leve uden dem.

Han viser blandt andet, hvor meget man kan vinde ved at droppe nyhederne, såsom færre forstyrrelser i hverdagen, mere tid, mindre ængstelse og mere indsigt.

Det er Dobellis klare overbevisning, at vi alle ville være sundere og gladere, hvis vi opgav vores afhængighed af nyheder.

Selv har han ikke læst nyheder i ti år!

Gad vide, om det indbefatter presseanmeldelser af hans egne bøger?

Rigtig god læselyst 🙂


Kilder:

Forlaget Gladiator: https://forlagetgladiator.dk/products/forudbestil-guldet

Marie-Alice Séférian: Blaise Cendrars i Den Store Danske, Gyldendal: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55333

Waterstones: https://www.waterstones.com/book/stop-reading-the-news/rolf-dobelli/9781529342680


 

Lyt og læs i 2020

Hvis du hører til dem, der har dårlig samvittighed over, at bunken af bøger på natbordet samler støv, er du ikke alene – og du er langt fra den første.

Tidligere på ugen kunne Information berette om en doktordisputats, der handler om vores forhold til bøger. Og konklusionen er ifølge dagbladet klar:

Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk,” skriver Informations Rasmus Bo Sørensen ( Information, 7. januar 2020)

Doktordisputatsen, der er skrevet af Tina Lupton, og som hun forsvarede sidste forår, bygger på 20 casestudier af historiske personer fra den britiske middelklasse i 1700-tallet. Til Information oplyser hun blandt andet:

Folk havde dårlig samvittighed over at være draget mod sladderspalterne i aviserne og mod den nye svulstige romangenre, alt imens de filosofiske værker bare fik lov at samle støv i bogreolerne.” (Information, 7. januar 2020)

Lyt og bliv klogere

Heldigvis kan man også i dag lindre den dårlige litterære samvittighed – og det endda med forholdsvis enkle midler.

Kig ind i bogens verden har før skrevet om Gyldendals Kolibri-serie, der er små bøger med tekster af nogle af de største forfattere (Læs mere her).

I anledning af Gyldendals 250-års jubilæum udgiver forlaget nu Gyldendal Kolibri, en podcastserie i 12 afsnit, der udkommer hver måned i 2020.

Journalist Ida Herskind taler med forfattere og andre kulturpersoner om en række temaer, og indimellem læser skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Martin Greis-Rosenthal højt fra bøgerne.

I det første afsnit kan man høre tv-vært Mikkel Beha fortælle om sin far Troels Kløvedal og drømme med afsæt i den kendte og afholdte sømands bog “Afrodites smil”.

Virkelighedens mareridt

Hvis man har som nytårsforsæt at ville læse flere nye bøger, er der også gode muligheder for det.

I dag udkommer således “Drengene fra Nickel”, en ny roman af amerikanske Colson Whitehead, forfatter til den roste og prisbelønnede “Den underjordiske jernbane”.

 

“Drengene fra Nickel” følger den unge begavede og håbefulde Elwood Curtis, der i 1960erne pludselig havner på Nickel Academy, en opdragelsesanstalt, der hævder at få drenge på afveje tilbage på “det rette spor”.

Men i virkeligheden er stedet et fængsel med sadistiske og morderiske autoriteter.

Midt i dette mareridt forsøger Elwood desperat at holde fast i Dr. Martin Luther Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, ser mere dystert på tingene. Ifølge Turner kan man kun overleve undertrykkernes ondskab og kynisme ved at give igen med samme mønt.

Romanen, der er baseret på virkelige begivenheder i 1960ernes Florida, har fået mange anmelderroser i amerikansk og britisk presse. Du kan blandt andet læse Guardians anmeldelse her:

https://www.theguardian.com/books/2019/aug/05/the-nickel-boys-by-colson-whitehead-review

Rigtig god læse- og lyttelyst!


 

Engle eller ej

Nisser mig her, og nisser mig der. Men hvad ville julen – og Bibelen – være uden engle?

Glade Jul, dejlige Jul

engle dale ned i skjul;

hid de flyve med paradisgrønt,

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

:/:lønlig iblandt os de går:/:”

Julesalmerne er som bekendt fulde af engle. Også i billedkunsten optræder de – tænk bare på Rafaels engle, som i skikkelse af to børn med vinger forener de himmelske sfærer med den jordiske på kunstnerens berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rafaels verdensberømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14). Bemærk de to engle nederst i billedet.

Og i Frank Capras filmklassiker “It’s a Wonderful Life” (“Det er herligt at leve”) bliver englen Clarence Odbody, i skikkelse af Henry Travers, sendt ned på jorden for at hjælpe George Bailey, spillet af James Stewart.

Alligevel var Guds bevingede væsner lige ved at ryge ud af den nye danske oversættelse af Bibelen, der udkommer 20. marts 2020.

Nudansk Bibel

På Bibelselskabets hjemmeside fremgår det, at Bibelen 2020 er oversat i et mundret og nutidigt sprog af eksperter i græsk og hebraisk og derefter bearbejdet af forfattere og sprogfolk. Man kan endvidere læse, at:

Den nye bibel baserer sig på en revideret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013.”

Første Mosebog og Prædikerens Bog var de to første skrifter fra Det Gamle Testamente, der blev oversat og udgivet særskilt i 2014 med titlen Begyndelsen og Tænkeren, og som nu indgår i Bibelen 2020.

I Første Mosebog havde man oversat det hebraiske ord “malak” (der normalt oversættes med “engel”) med “udsending”. I andre skrifter blev ordet oversat med “sendebud”, og de steder, hvor der var tale om keruber (vingede væsener), valgte man at oversætte med ”engle”. Det skyldes, at man i Det Gamle Testamente ikke altid kan afgøre, om der er tale om et menneske eller et sendebud fra Gud.

Englene bliver

Men flere læsegrupper og kritikere ville ikke af med ordet “engel”. Og da netop ordet “udsendinge” blev brugt om apostlene i Den Nye Aftale, og dette sammenfald var forvirrende, vendte englene tilbage i Det Gamle Testamente.

Også på andre sprog har englene bidt sig fast som i det engelske “angel”, franske “ange”, italienske “angelo”, spanske “ángel”, svenske “ängel” og tyske “Engel”.

Og med tanke på de mange smukke danske julesalmer, kunst og kultur i øvrigt, er englene heldigvis ikke til at komme udenom – nu heller ikke i Bibelen 2020.

De to engle fra Rafaels berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rigtig glædelig jul – og godt nytår 🙂


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2020.


Fakta

Bibelen 2020 skal ikke forveksles med den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992, der er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i den danske folkekirke.

Derimod er Bibelen 2020, ifølge Bibelselskabet, et sted at starte for dem, som ikke er fortrolig med kirkens og Bibelens sprog.

500 frivillige “testlæsere” fordelt på over 60 læsegrupper landet over i alderen 13 til 85 år har været inddraget i arbejdet med oversættelserne fra Det Gamle Testamente.

Læs Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsens, tekst om engle her:

Er der engle i Bibelen 2020?

Læs mere om Bibelen 2020 her:

Hele Danmark får en ny bibel

Læs spørgsmål og svar om Bibelen 2020 her:

Spørgsmål og svar om Bibelen 2020