Danskernes demokrati

“Hvem bestemmer i Danmark?” er en ny flot og lærerig bog om det danske demokrati fortalt for børn og voksne.

I øjeblikket kan man se anden sæson af DR’s stort anlagte og populære dokumentarserie “Historien om Danmark”. Med Lars Mikkelsen som guide tager programmerne seerne med på en rejse tilbage til fortiden og ind i samtiden.

Hører man til dem, der som familien herhjemme sidder naglet til skærmen for at følge med i DR’s kæmpestore fortælling, er der nu også godt nyt på bogfronten.

Nils Hartmann, prisbelønnet forfatter til en række historiske fagbøger for børn, og forlaget Gyldendal har nemlig sat sig for at gøre Familien Danmark klogere på det danske demokrati.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Magtkampe

I “Hvem bestemmer i Danmark?” får vi historien om vores lange vej til demokrati – fra oldtiden, over middelalderen, reformationen, enevælden og grundloven til det folkestyre, vi kender i dag.

Vi hører om magtkampe mellem konge, kirke, adel og borgere, mellem bønder og herremænd, mellem arbejdere og arbejdsgivere, om kvindekamp, børnenes rolle i historien, børnearbejde og børns rettigheder, om de politiske partiers historie, velfærdssamfundets fødsel, EU og meget mere.

Pædagogisk format

“Hvem bestemmer i Danmark?” formidler på overskuelig, struktureret og pædagogisk vis det danske demokratis historie.

De historiske perioder er opdelt under overskriften ‘Hvem bestemmer’, og efter et oprids af den enkelte periode følger afsnittene ‘Værd at vide’, ‘Udblik til verden’ og ‘Tidstavle’.

‘Udblik til verden’ fortæller lidt om, hvem der bestemte ude i verden samtidig med den hjemlige udvikling. I første kapitel hører vi eksempelvis om Egyptens faraoer, Mesopotamiens kong Hammurabi, Moselovene, det græske demokrati og Romerriget.

Flot overblik

Bogen er rig på såvel fotografier som illustrationer af blandt andre Rasmus Jensen og Christian Højgaard, hvilket er med til at gøre historieformidlingen levende og konkret.

Endelig rummer bogen en oversigt over danske regeringer siden 1901; hovedpunkter i Grundloven 1953; en gennemgang af kongerækken; minileksikon og ordforklaringer.

Det siger sig selv, at der skal træffes mange hårde fravalg, når en forfatter på lidt over 200 sider skal dække 12.000 års historie.

Men man kan ikke få det hele, og som oversigtsværk for børn (og voksne) er “Hvem bestemmer i Danmark?” en både informativ, nyttig og flot bog!


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag efter efterårsferien.

Hvis du i mellemtiden savner bogstof, så hold øje med, hvem der vinder Man Booker-prisen 2017 på tirsdag 17. oktober. Du kan læse mere om de nominerede forfattere og værker på: http://themanbookerprize.com/fiction

Samme dag får skuespiller og Oscar-vinder Tom Hanks sin debut som skønlitterær forfatter med novellesamlingen “Uncommon Type”. Læs mere her:

https://www.waterstones.com/book/uncommon-type-signed-edition/tom-hanks/9781785173943?utm_campaign=WSHanksCorrection200917&utm_content=6938364666&utm_medium=email&utm_source=WSHanksCorrection200917

Husk også “Kulturnatten” i morgen, fredag 13. oktober! Programmet finder du her:

https://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten/Program

God efterårsferie 🙂


 

Reklamer

Vild med bøger

DR’s nye bogprogram satser på den personlige samtale.

Tirsdag aften havde DR K premiere på det nye litteraturprogram “Vild med bøger”. Formålet er ikke at anmelde bøger. Derimod inviteres en aktuel dansk forfatter i studiet sammen med en kendt læser for at tale om og anbefale bøger, som har givet dem store læseoplevelser.

Værten er Flemming Møldrup, der selv er forfatter og kendt som livsstilsekspert fra “Kender du typen?” på DR1.

Det ensomme hjerte

I tirsdags lagde man ud med forfatter og historiker Tom Buk-Swienty, der er aktuel med “Det ensomme hjerte”, som handler om den tyske soldat Hans Horns liv og overlevelse under Anden Verdenskrig.

Som på Bogforum er studiet i “Vild med bøger” indrettet med en lille scene med et bord, et par stole og et live publikum.

Flemming Møldrup indledte med at fortælle om sin fars jødiske familie i Europa, som blev myrdet af nazisterne. Derpå gik han over til at tale med Tom Buk-Swienty, der fortalte om baggrunden for bogen og om Hans Horn, der foruden tysk soldat var maler og et musisk menneske, som siden bosatte sig i Danmark.

Hans Horns troværdighed som vidne blev fastslået af Tom Buk-Swienty, der kort fortalte om sin research. Møldrup læste højt fra bogen, mens en række af Horns akvareller fra krigen blev vist frem.

Efter en kort snak om krystalnatten og den snigende nazificering af Tyskland i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne, inddrog Buk-Swienty Hans Falladas “Alene i Berlin” og Møldrup nævnte Franz Kafkas “Processen”.

Så vidt så godt.

Fra Tyskland til Syrien

Herefter var det blevet tid til den kendte gæst, som var Naser Khader, og der blev nu draget paralleller til totalitære samfund i Mellemøsten. Khader fortalte om sin opvækst i Syrien, hvor angiveri og mord på kritikere af regimet hørte til hverdagen. Med afsæt i bogen “Bonhoeffer – præst, martyr, profet, spion” talte Khader om, at syrerne er et godt eksempel på, hvad der sker, hvis man ikke handler i tide.

Igen var vinklen på emnet personlig, og Møldrup, Buk-Swienty og Khader drøftede, hvordan de selv ville agere under et totalitært styre.

Det var for så vidt interessant nok. Ikke desto mindre oplevede min bedre halvdel og jeg, at “Det ensomme hjerte” og bøgerne fortonede sig i en diskussion, der lige så vel kunne foregå i et debatprogram.

Bliv på sporet

Bedre blev det ikke, da der til sidst gik “Mads & Monopolet” i den.

Pludselig skulle de tre herrer give en seer bogtips, der kunne hjælpe hende med at tackle sin kritiske mor. Der blev smækket yderligere nogle titler på bordet, men som seer spurgte jeg mig selv, hvad døtres og mødres genvordigheder havde med Hans Horn og Nazi-Tyskland at gøre.

Ret skal være ret. Det var første gang, “Vild med bøger” gik i luften, og det kan være, programmet først skal finde sin form. Dog håber jeg, at man vil blive på sporet og gå mere i dybden med den enkelte bog og forfatter i fremtidige udsendelser.


 

Fuglekalender 2018

Ugens udgivelse er en dejlig lille bog, der ligesom de bevingede væsner, den omhandler, rammer lige i hjertekulen.

Det er fjerde år i træk, at fuglekalenderen udkommer. Som noget nyt har et par dagsommerfugle og nogle pattedyr i år sneget sig ind. Herudover optræder et par uddøde fuglearter.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Kalenderen fortæller i tekst og billeder om de fugle, vi kan møde i løbet af året. For hver måned er der en lidt længere tekst og flere mindre kolonner om årstidens fugle, side om side med illustrationer af de luftbårne dyr. Endelig er bogen forsynet med en liste over de 300 fuglearter, der forekommer i Danmark.

Traner i vækst

I januar kan man således være heldig at støde på spætmejsen med sin sorte røvermaske og jeans-blå jakke, der rammer foderpladsen som et lille missil og forsvinder lige så brat igen.

Om marts kan man læse, at antallet af ynglende traner i Norge er øget med 400 procent på 40 år. Også herhjemme kan man høre tranernes “gjaldende trompeterende kald, et ekko af fuglenes dinosaurfortid.” (Citat fra bogen). Det skyldes, at den store fugl for hvert år yngler flere og flere steder i Danmark.

Sommeren kan byde på den smukke og farverige blåhals, de dunede og dygtige præstekraver, islandske ryler og den smukke sommerfugl iris. Spændende læsning og skønne billeder er der også for efteråret og vinteren. Her giver bogen i øvrigt tips til, hvordan man undgår ubudne gæster ved foderbrættet!

Læseren er medforfatter

Det er Mats Ottosson, som har forfattet den fine og velskrevne tekst (fornemt oversat og bearbejdet til dansk af Lars Thomas). Dan og Bill Zetterström står for de meget smukke illustrationer.

Men nok så vigtigt er læseren medforfatter. Der er plads til, at man kan skrive notater eller føre dagbog over egne oplevelser med naturen og de fugle, man ser i haven, skoven, parkerne og ved havet.

“Fuglekalender 2018” lander på et tørt sted i en tid, hvor klimaforandringerne og temperaturstigningerne bliver stadig mere tydelige med flere voldsomme regnskyl, hyppigere orkaner, og trækfugle, som ankommer langt tidligere, end de gjorde for 50 eller 100 år siden.

Her kan det være nyttigt (måske især for det moderne bymenneske) at være mere opmærksom på årstidernes skiften og notere sig den første lærke og gøg fra år til år.

Et must-have

Jeg er meget begejstret for “Fuglekalender 2018”! Bogen er en oplagt gave til en selv, familie og venner. Den får en til at stoppe op i en dagligdag fyldt med mobiltelefoner og andre skærme, vende blikket udad og opleve den natur, vi er og bliver en uomtvistelig del af.

“Fuglekalender 2018” er kort sagt et must-have for enhver fugle- og naturelsker – og alle andre, for hvis ikke man allerede er fuglefan, så bliver man det 🙂


Mats Ottosson er svensk forfatter og journalist og har skrevet en række naturbøger.

Dan og Bill Zetterström, ligeledes fra Sverige, anses for blandt Europas bedste fuglemalere.


 

De glemtes hær

Ny bog fortæller om de danskere, der frivilligt deltog i Den Spanske Borgerkrig.

Måske så du Matador i lørdags? Her ville Røde og Herbert til Spanien for at kæmpe mod general Francos fascister. Som nybagt far og ægtemand endte Røde dog med at blive hjemme.

I “De glemtes hær” fortæller historiker og forfatter Morten Møller imidlertid om de omkring 500 danskere, der drog afsted som frivillige i De Internationale Brigader for at slås mod fascismen.

Bogen udkommer mandag 25. september.

Blodig forløber

Den Spanske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1936-1939 og er en af de konflikter i det 20. århundrede, der har fået mytiske dimensioner. Den udviklede sig fra en krig mellem Spaniens republikanske regering og landets fascister til en kamp mellem tidens politiske ideologier og blev på den måde en blodig forløber for Anden Verdenskrig.

De europæiske stormagter indgik i 1936 en ikke-interventionsaftale, der skulle sikre, at ingen lande blandede sig i den spanske konflikt. Men Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland brød aftalen og bistod general Franco med både soldater, kampfly og artilleri. Det fik Sovjetunionen til samme år at hjælpe republikken med våben og militær rådgivning, men to år senere indstillede Stalin støtten.

Det blev derfor De Internationale Brigader, der ydede den vigtigste militære hjælp fra udlandet til Spaniens republikanske regering. De nationale kommunistpartier var særligt aktive i rekrutteringen af frivillige til brigaderne, der bestod af cirka 35.000 mand fra mere end 60 lande (Gyldendal, Den Store Danske).

De danske frivillige

Som sagt handler Morten Møllers bog “De glemtes hær” om de cirka 500 danskere, der deltog i kampen mod fascismen. I præsentationen af bogen, der udkommer nu på mandag, skriver forlaget Gyldendal:

Historiker og forfatter Morten Møllers bog er beretningen om unge mennesker, der som det nemmeste i verden kunne have sagt nej, om en kamplysten ungdom i oprør mod en verden af i går, om rene idealer og beskidte realiteter. Og en fortælling, der skrives med flere nuancer end det, der har været den heroiske grundfortælling om de spaniensfrivillige.”

Digter og kriger

Når vi taler om den danske deltagelse i Den Spanske Borgerkrig, bør afslutningsvis også nævnes den danske digter og maler Gustaf Munch-Petersen (1912-38).

Han meldte sig i 1937 som spaniensfrivillig i krigen mod Franco og beskrev i sine breve derfra kampen som en videreførelse af sit kunstneriske virke. Da han året efter faldt i kamp dernede, blev han en myte.

Gustaf Munch-Petersens modernistiske forfatterskab påvirkede siden digtere som Michael Strunge, og hans digt “det underste land” fra digtsamlingen af samme navn er medtaget i Kulturkanonen.


Morten Møller (f. 1978) er forfatter og historiker på Det Kongelige Bibliotek. Han har tidligere skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Mogens Fog og Børge Houman. I 2006 modtog han Arbejderhistorieprisen, og han har blandt andet været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og Blixenprisen.

Du kan læse mere om Gustaf Munch-Petersen her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Gustaf_Munch-Petersen

Du kan læse mere om Den Spanske Borgerkrig her: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanien_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig


 

Omstridt succes

Kig ind i bogens verden har mødt den svenske forfatter David Lagercrantz, der er aktuel med sin anden bog om Stieg Larssons umage krimipar Salander og Blomkvist.

Samme dag som John le Carrés “A Legacy of Spies” blev udgivet, udkom David Lagercrantz’ “Manden der søgte sin skygge” i 26 lande.

Bogen er femte bind i Stieg Larssons succesfulde Millennium-serie om hackeren Lisbeth Salander og journalisten Mikael Blomkvist. Som bekendt betød Larssons alt for tidlige død, at han kun nåede at færdiggøre tre af i alt ti planlagte bøger. Det er også alment kendt, at hans forlag Nordstedts for et par år siden hyrede David Lagercrantz til at videreføre historien om den populære detektiv-duo.

Beslutningen er blevet stærkt kritiseret. Ikke mindst fordi Larssons livsledsager Eva Gabrielsson var imod, at andre fortsatte hans livsværk. Men da hun og Larsson ikke var gift, arvede forfatterens far og bror alle pengene og rettighederne, og de gav grønt lys til fortsættelsen.

Anmeldernes dom

Da Lagercrantz’ opfølger “Det der ikke slår os ihjel” udkom i 2015, fik den lunkne anmeldelser i Danmark, mens modtagelsen i udlandet var mere positiv.

The Guardian fandt, at bogen (“The Girl in the Spider’s Web”) “… turns out to be a respectful and affectionate homage” (The Guardian 27/8-2015).

Og The New York Times konkluderede:

“Though there are plenty of lumps in the novel along the way, Salander and Blomkvist have survived the authorship transition intact and are just as compelling as ever.” (The New York Times 26/8-2015)

I torsdags udkom så “Manden der søgte sin skygge”, og igen var anmeldelserne herhjemme lunkne. Information skriver:

“Et rodet plot tynger femte bind af ‘Millennium’-serien, ‘Manden der søgte sin skygge‘, der kun lever takket være sin skarpe og smarte heltinde.” (Information 9/9-2017)

Ifølge Berlingske Tidende er bogen “en middelgod spændingsroman, der nok skal sælge som de forrige i serien, men som selvstændig bog mest ligner en skygge af sig selv eller af det, den gerne vil være.” (Berlingske Tidende 7/9-2017)

The Guardian er heller ikke så positiv som sidst. De skriver om “The Girl Who Takes an Eye for an Eye”, som er bogens engelske titel: “Lagercrantz has all the elements of the Millennium series at his disposal, but the adrenaline is missing …” (The Guardian, 13/9-2017)

Høje forventninger

Forventningerne til “Manden der søgte sin skygge” er dog fortsat skyhøje hos forlag og forhandlere.

Det mærkes den solrige september-søndag, hvor undertegnede og omkring 30 andre bloggere og læsere indfinder sig til VIP-møde med David Lagercrantz hos Danmarks største online boghandel, Saxo.

Der serveres boblevand og kager, stakkevis af “Manden der søgte sin skygge” fylder det lange bord i lokalet, og i vindueskarmene ligger sorte læderhandsker og nitte-halsbånd, der leder tankerne hen på Lisbeth Salander.

Dragen og krigeren

Det er en afslappet og veloplagt David Lagercrantz, der lægger ud med at fortælle om sit forhold til den rå heltinde:

“I øjeblikket er jeg på turné verden over, og folk spørger mig, om jeg ikke snart er træt af Lisbeth Salander. Men jeg er bestemt ikke træt af Lisbeth Salander. Kan man blive træt af hende?” spørger han forsamlingen og fortæller, hvordan en statue i Storkyrkan i Stockholm inspirerede ham til at skrive videre om “det feministiske ikon”. Statuen viser en ridder, som er ved at dræbe en drage. Ved siden af står en bedende jomfru.

“Det slog mig, at Lisbeth Salander – kvinden med drage-tatoveringen – ville se statuen helt anderledes. Hun ville se ridderen begå et overgreb, ligesom hendes far gjorde, og at en dag vil dragen rejse sig.”

Drivkraften

Det er blevet tid til at stille spørgsmål, og jeg stiller Lagercrantz følgende:

– Stieg Larsson var kendt for sin idealisme. Han var en ildsjæl, erklæret kommunist og redaktør for Expo, og hans Millennium-bøger udspringer af hans store sociale engagement. Hvad driver dig i arbejdet med bøgerne?

“Jeg er ganske vist ikke kommunist,” svarer Lagercrantz. “Men mit hjerte brænder for de udsatte, og ligesom Stieg Larsson vil jeg slås for de udsatte i samfundet. Med de anti-demokratiske kræfter og den intolerance, vi ser i dag, er der også masser at kæmpe for. Og så er jeg ligesom Stieg Larsson lidt af en nørd.”

Gode råd

En deltager ønsker at vide, om Lagercrantz har ét råd, han vil give forfattere, der overtager andres forfatterskab.

“Man skal føle oprigtig passion for materialet,” svarer han. “Man skal kun gøre det, fordi man ikke kan lade være. Og man må fremfor alt ikke kopiere, men derimod finde sin egen stil og stemme i arbejdet.”

Et andet spørgsmål fra salen handler om, hvad Lagercrantz’ næste bog er.

“Jeg har skrevet kontrakt på at lave tre bøger i Millennium-serien og forbereder en stor finale i mit tredje og sidste bind. Herefter vil jeg tage en pause og skrive mit eget. Jeg har allerede nu en idé,” oplyser forfatteren, der imidlertid ikke vil afvise at skrive yderligere bøger i Millennium-serien.

Seancen er forbi, og forfatteren stiller op til signering og selfies med de fremmødte.

Uanset hvad er David Lagercrantz blevet et internationalt navn i bogbranchen, og hans eget bogprojekt vil utvivlsomt blive ventet med spænding af mange.


Stieg Larsson. Foto: David Lagerlöf.

Stieg Larsson (1954-2004) var en svensk journalist, forfatter, kommunist og chefredaktør på avisen Expo. Hans tre anmelderroste og prisbelønnede bøger i Millennium-serien, “Mænd der hader kvinder” (2005), “Pigen der legede med ilden” (2006) og “Luftkastellet der blev sprængt” (2007) har solgt over 80 millioner eksemplarer verden over.

David Lagercrantz. Foto: Cato Lein.

David Lagercrantz (født 1962) er svensk journalist og forfatter og har skrevet den succesfulde selvbiografi “Jeg er Zlatan Ibrahimovic” og den anmelderroste roman “Syndefaldet i Wilmslow”. “Det der ikke slår os ihjel” har solgt seks millioner eksemplarer verden over.


Du kan læse The Guardians anmeldelse af “Manden der søgte sin skygge” her: https://www.theguardian.com/books/2017/sep/13/girl-who-takes-an-eye-for-an-eye-david-lagercrantz-review

Læs The Guardians og The New York Times’ anmeldelser af “Det der ikke slår os ihjel” (2015) her:

https://www.theguardian.com/books/2015/aug/27/the-girl-in-the-spiders-web-david-lagercrantz-review-millennium-series-late-stieg-larsson

https://www.nytimes.com/2015/08/27/books/review-the-girl-in-the-spiders-web-brings-back-stieg-larssons-detective-duo.html

Læs mit tidligere indlæg om Millennium-serien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/08/27/boeger-og-business/


 

Spionernes mester

I dag udkommer John le Carrés niende roman i serien om George Smiley på engelsk.

Det er mere end 25 år siden, at læserne sidst fik nyt om den engelske mesterspion i “The Secret Pilgrim” (“Den hemmelige pilgrim”).

Men med “A Legacy of Spies” er John le Carré og George Smiley nu tilbage – og ifølge The New York Times er den 85-årige forfatter i storform. Avisens anmelder Dwight Garner skriver således:

“Le Carré is not of my generation but I have read him for long enough to understand how, for many readers, his characters are old friends — part of their mental furniture. There’s something moving about seeing him revive them so effortlessly, to see that the old magic still holds.” (The New York Times, 28. august 2017)

Fortidens synder

Handlingen i den nye roman er kort og godt: George Smileys trofaste kollega og discipel i den britiske efterretningstjeneste, Peter Guillam, er gået på pension og tilbringer nu tiden på familiens landsted i Sydengland.

Guillams fredelige pensionisttilværelse får dog en brat ende, da hans koldkrigs-fortid indhenter ham. Den gråhårede herre med høreapparat bliver kaldt til London for at stå til regnskab for nogle af sine tidligere handlinger i efterretningsvæsnet, hvor folk tæt på ham blev dræbt, måske endda unødvendigt. Børnene til et par af le Carrés mest berømte personer er blevet voksne og kræver retfærdighed i “A Legacy of Spies”.

Spionen le Carré

John le Carré alias David John Moore Cornwell blev født 19. oktober 1931 og har selv en fortid som agent. Under Den kolde krig arbejdede han først for MI5 og siden MI6, som han imidlertid blev tvunget til at forlade efter sikkerhedslækager begået af den skandaliserede eks-spion Kim Philby.

Det var le Carrés tredje roman “The Spy Who Came in from the Cold” (1963) (“Spionen der kom ind fra kulden”), der gjorde ham verdensberømt. Hans ry som spiongenrens mester blev slået fast med de succesfulde efterfølgere, “Tinker Tailor Soldier Spy” (“Dame konge es spion”), “The Honourable Schoolboy” (“Spionen der gik sine egne veje”) og “Smiley’s People” (“Til døden jer skiller”), alle med hans mest berømte protagonist, George Smiley.

I sit tidlige forfatterskab fokuserede le Carré på efterretningstjenestens komplekse politiske og moralsk tvivlsomme virke under Den kolde krig. Men i 1990erne flyttede han fokus fra spionkrigen mellem øst og vest til bredere moderne emner som våben- og narkohandel og nye politiske konflikter. Det ses blandt andet i hans thriller “The Night Manager” (1993), som Susanne Bier som bekendt har omsat til den uhyre succesfulde og prisbelønnede tv-serie “Natportieren”.

Nu vækker John le Carré fortidens koldkrigs-spøgelser til live i “A Legacy of Spies”, og med verdens skæve gang i dag, er det måske betimeligt at kaste et blik på verden af i går. Jeg glæder mig i hvert fald til endnu et møde med George Smiley 🙂


Du kan læse mere om John le Carré her:

https://www.waterstones.com/author/john-le-carre

Læs The New York Times’ anmeldelse af “A Legacy of Spies” her:

https://www.nytimes.com/2017/08/28/books/review-john-le-carre-legacy-of-spies.html


 

København, København

Ny bog tager læseren med på en visuel vandring gennem København som filmby.

I morgen udkommer “Filmens København”. Heri fortæller forfatterne, film- og litteraturanmelderne Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg-Sonne, om den rolle, som Danmarks hovedstad har spillet og fortsat spiller i levende billeder.

Fra cykelpigerne i PH’s “Danmarksfilm” til bandemedlemmerne i Michael Noers actiondrama “Nordvest”, fra den kendte og elskede, menneskevarme trappeopgang i “Huset på Christianshavn” til det golde og iskolde landskab af magt, glas og stål i DR’s tv-serie “Bedrag”.

Film som “The Danish Girl” og “En kongelig affære” og tv-serier som “Forbrydelsen” og “Borgen” har været med til for alvor at sætte København på filmens verdenskort de seneste år.

Og ifølge forfatterne er det film og tv-serier som disse, der er med til at skabe billeder af en by, som ikke mere alene tilhører folkekomedien eller socialrealismen, men også rummer elementer af thriller, krimi, mystik og magt.

850 års fødselsdag

I det hele taget står september i Københavns tegn. Fra 2.-17. september fejrer Golden Days nemlig 850-året for Københavns officielle grundlæggelse.

Festivalen har over 250 koncerter, foredrag, debatter, fester, udstillinger, byvandringer, filmvisninger, busture og meget mere i hele hovedstadsområdet på programmet.

Alle arrangementerne er fordelt under ti hovedpersoner, som hver repræsenterer en historisk periode, og som arrangørerne har valgt at iscenesætte Københavns historie med udgangspunkt i.

De ti vidt forskellige skikkelser er Absalon, Christian IV, Ludvig Holberg, Bertel Thorvaldsen, Kamma Rahbek, Carl Jacobsen, Herman Bang, Liva Weel, Egon Weidekamp og Jan Gehl.

Hvis man har lyst til at være med til at fejre Københavns fortid, nutid og fremtid de næste 14 dage, kan man se det fulde og opdaterede program på www.goldendays.dk

Endelig er der udskrevet en københavner-kanon, som bliver offentliggjort lørdag 2. september klokken 20.17.

God weekend – og god fejring af vores skønne gamle hovedstad!


PS: Arkæologiske udgravninger har vist, at København er ældre end det år, hvor Absalon, biskop i Roskilde, opførte en borg på Slotsholmen. Ikke desto mindre er 1167 blevet året, vi markerer som hovedstadens officielle fødsel.

PPS: Da Københavns 800 års fødselsdag blev fejret i 1967, opførte man verdens længste kaffebord ned ad Strøget. En begivenhed, som mange københavnere taler om den dag i dag 🙂


 

Litterær luksus

I dag åbner Louisiana Literature, der de næste fire dage byder på eksklusive oplæsninger, interviews, samtaler, performance og musikalsk fortolkning i de smukke nordsjællandske omgivelser.

Festivalen, der løber fra 24. til og med 27. august, er i lighed med tidligere år en førsteklasses international litteraturfestival. I år er der således forfattere fra Kina, Cameroun, Sverige, Ungarn, USA, Japan, Argentina, Mexico, England, Angola, Norge, Frankrig og Hviderusland på programmet.

Og som man har kunnet læse i dagspressen, er det store internationale navne, prisvindere og kultfigurer, der lægger vejen forbi museet, fra Pulitzer-prisvinder, Colson Whitehead (“Den underjordiske jernbane”) og det succesfulde amerikanske forfatterpar Paul Auster og Siri Hustvedt, til den hviderussiske Nobelprisvinder Svetlana Aleksijevitj.

Krig i børnehøjde

Sidstnævnte er højaktuel med bogen “De sidste vidner”, der udkom 21. august, oversat af Jan Hansen og med dansk forord af Flemming Rose.

I 1985 opsøgte Svetlana Aleksijevitj kvinder og mænd, der var børn i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig, og bad dem fortælle om krigens gru og vanvid, som de havde oplevet den. Det er disse hundrede rystende og barske fortællinger om børn i krig, man nu kan læse, og deres vidnesbyrd er alle meget personlige historier.

Selv siger Svetlana Aleksijevitj:

Jeg bad dem om en eneste ting: at mindes deres barnlige ord. Deres barnlige følelser. At vende tilbage til den tid, hvor de stadig var engle. For jeg vidste: Dette kan ikke fortælles med andre ord.” (Kilde: http://us4.campaign-archive1.com/?u=77ab2fec3bb51615af1a110c6&id=67400aa24c)

På Louisiana Literature kan man opleve Carsten Jensen interviewe Svetlana Aleksijevitj (med tolk), ligesom der er oplæsninger af såvel hende selv som skuespillerne Jens Albinus og Karen-Lise Mynster på programmet.

Til slut skal det lige nævnes, at også danske forfattere er med på festivalen 🙂


Svetlana Aleksijevitj (født 1948) er journalist og forfatter. Hun fik Nobelprisen i litteratur i 2015 for fembindsværket “Utopiens stemmer”, som det tog 35 år at skrive. Du kan læse mere om “De sidste vidner” her:

http://us4.campaign-archive1.com/?u=77ab2fec3bb51615af1a110c6&id=67400aa24c

https://www.lindhardtogringhof.dk/de-sidste-vidner

Læs hele programmet for Louisiana Literature 2017 her:

http://issuu.com/louisianamuseumofmodernart/docs/dk_program_louisiana_literature_201?e=3074836/51766850

Du kan læse mine indlæg om Louisiana Literature 2015 og 2016 her:

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/18/nydelse-og-naervaer/

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/08/20/louisiana-literature/


 

Kunst og kvoter

Kig ind i bogens verden har set på fem af efterårets kommende fagbøger, der blandt andet giver tips til unge, som ikke kom ind på drømmeuddannelsen; råd til dem, der er bange for ikke at nå det hele; og et sjældent kig bag Det Kongelige Teaters kulisser.

Knæk koden

Hvis man er blandt de mange, der ikke blev optaget på drømmestudiet, er der råd at hente i “Kvote 2”. Her fortæller Mads Ellermann Holmbom, hvordan man kan søge ind på ønskeuddannelsen igennem kvote 2. Forfatteren giver tips til, hvordan man kan samle relevante erfaringer, skrive en motiveret ansøgning, udforme et stærkt CV og forberede sig på optagelsessamtaler og tests.

Forlaget oplyser, at Mads E. Holmbom for kort tid siden havde samme kvaler som de afviste unge, han skriver til, og tog sin egen medicin. Han blev kvote 2-ansøger, søgte ind på drømmeuddannelsen, knækkede koden og gennemførte sin bachelor med sin årgangs højeste karaktergennemsnit.

“Kvote 2” har planlagt udgivelse på Gyldendal 28. august.

Begrænsningens kunst

Svend Brinkmann har haft stor succes med sine samfundskritiske udgivelser “Stå fast” (2014) og “Ståsteder” (2016). Psykologiprofessorens opgør med tidens krav til evig omstilling og nyttetænkning har fået mange læsere og massiv medieomtale.

Nu er Brinkmann på banen igen med “Gå glip”, der skal udkomme 12. september. I bogen argumenterer han for, at begrænsningens kunst er vigtig for os som samfund og som mennesker, og at vi må lære “at nøjes” i stedet for at ville det hele.

Ifølge Brinkmann er det en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed at yde en indsats for “at gå glip” af noget.

Arnoldis krønike

Fra livskunst går vi over til billedkunst. Med bogen “Solo” har kunstneren Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de sidste 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Han beretter mange anekdoter om sit liv og sin samtid i bogen, der er illustreret med privatfotos, egne og andre danske og internationale kunstneres værker, pressebilleder og avisudklip fra tiden.

“Solo” har planlagt udgivelse 6. september.

Bag scenen

Vi bliver i kunstens verden, men springer fra malerierne til de skrå brædder. Til efteråret udgiver Lindhardt og Ringhof “Det usynlige folk”. Forlaget beskriver Jakob Rubins bog som en hyldest til vandbærerne på Det Kongelige Teater og til den forening, der i 100 år har talt sceneteknikernes sag i forhandlinger med ledelsen.

Læserne får et indblik i den helt særlige kultur bag scenen, faglige traditioner, hårde arbejdskampe og den teknologiske udvikling, der på få år har ændret sceneteknikernes arbejdsdag markant.

“Det usynlige folk” ventes at udkomme 27. oktober.

At rejse er at læse

Endelig føjer Politikens Forlag en ny udgivelse til sin serie af rejsebøger, og denne gang går turen til bøgernes verden.

Før og på selve rejsen kan det være inspirerende at læse rejsebeskrivelser og skønlitteratur om destinationen. Jane Austens romaner kan lægge nye dimensioner til oplevelsen af den engelske by Bath, og fans af Henning Mankells krimiserie om Kurt Wallander oplever nok Ystad på en lidt anden måde end turister, der ikke har læst bøgerne.

I “Turen går til bøgernes verden” omtaler journalist og antropolog Kathrine Tschemerinsky skønlitteratur og rejsebeskrivelser fra både populære og mindre populære rejsemål. Den anderledes guidebog er sat til at udkomme 1. september.

Der er med andre ord vidt forskellige fagbøger at glæde sig til dette efterår 🙂


Hvis man er interesseret i Politikens Forlags rejsebøger, så læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/


 

 

Gade-bøger

Velkommen tilbage til Kig ind i bogens verden 🙂

Vi tager tråden op fra bloggens sidste indlæg inden ferien, der som bekendt handlede om hekse og trolde.

En berømt heks, eller rettere skuespilleren bag, er nemlig ivrig læsehest, og som nogle måske ved, har hun i egenskab af bogelsker og fortaler for kvinders rettigheder gemt eksemplarer af Margaret Atwoods roman “The Handmaid’s Tale” (på dansk “Tjenerindens fortælling”) rundt omkring i Paris.

Emma Watson alias Hermione Granger fra Harry Potter-filmene fortalte 21. juni på sin Twitter-profil, at hun ville gemme bøgerne diverse steder i den franske hovedstad angiveligt for at fremme såvel læselysten som kvinders rettigheder.

Margaret Atwoods dystopiske fremtidsroman fra 1985 handler om et samfund, hvor kvinder er underlagt manden som enten hustruer, husholdersker eller fødemaskiner.

Tag, læs og giv

For min families vedkommende gik turen i år ikke til Paris, så vi deltog desværre ikke i Emma Watsons bog-skattejagt.

Men vi var i Frankrig og fandt andre bøger i gadebilledet. Her har tendensen med at lægge litteratur i fine kasser, så andre kvit og frit kan låne og læse udgivelserne og lægge dem (og andre bøger tilbage), nemlig bredt sig til mindre byer.

I Divonne-les-Bains stødte vi for eksempel på denne røde bogskat med litteratur til store og små:

Bogkassen står i Divonne-les-Bains og er fotograferet af undertegnede.

Og i Vogué, der er en af Frankrigs smukkeste byer, ligger dette lille gadebibliotek:

Denne lille bogskat findes i Vogüé. Foto: JayJay.

 

Bogkassen i Vogüé gemte på både franske og engelske titler. Foto: JayJay.

Tegneserie-kunst

Ferien bød dog også på litterære oplevelser af den mere traditionelle slags. I den populære vinby Beaune faldt vi over en tegneseriebutik, der tog sig ud som en sand højborg for den fransk-sprogede tradition for flotte, fantasifulde tegneserier med originale historier.

Tænk bare på Asterix, Tintin, Blueberry og Linda og Valentin. Sidstnævnte har i sommer fået nyt liv med Luc Bessons science fiction-film baseret på Jean-Claude Mézières og Pierre Christins tegneserier.

Trods blandede anmeldelser af “Valerian and the City of a Thousand Planets” glæder jeg mig til at se den, og skulle filmen skuffe har min bedre halvdel netop sikret sig 17 eksemplarer af den populære tegneserie på Den Blå Avis.

Hans gavmildhed til trods tror jeg dog ikke, at Linda og Valentin havner til deling på gaden. Dertil er han for stor en fan 😉

Tegneserie-butikken i Beaune. Foto: JayJay.

 

Butikken i Beaune har tegneserier for enhver smag. Foto: JayJay.

 


Margaret Atwoods roman “Tjenerindens fortælling” er i anledning af HBO’s succesfulde serie blevet genudgivet af Lindhardt og Ringhof. Læs mere her: https://www.lindhardtogringhof.dk/tjenerindens-fortaelling