Om mig

Velkommen til min blog

Velkommen til min blog

Jeg hedder Elisabeth, er gift og har et barn. Og så er jeg bogelsker. Ligesom min familie. De gode historier i bogform er altid i fokus hjemme hos os. Vi elsker simpelthen at læse dem, tale om dem og høre om dem.

Kærligheden til det skrevne ord har jeg haft, siden jeg var barn. Den fik mig til at springe fra jura til engelsk. Her kunne jeg nemlig fordybe mig i Shakespeare og Jane Austen, og den betød, at jeg skrev speciale om filmatisering af litteratur.

Senere gav min passion for bøger mig et drømmejob som presserådgiver på Borgens Forlag, hvor jeg slog på tromme for forfatterne og deres bøger i medierne.

Nu har jeg besluttet mig for at dyrke litteraturen på bloggen her. Jeg skriver anmeldelser, tips og klummer om bøger og reportager fra litterære events.

Jeg håber, at du, der læser med, selv brænder for bøger eller kommer til det, og at du vil blive inspireret og fortælle mig din mening herinde, og at du, som arbejder med bøger, skriver, udgiver, sælger eller anmelder dem, også nu og da vil være med.

Om bloggen

Kig ind i bogens verden er en ikke-kommerciel blog.

Det betyder, at der ikke optræder sponsorerede indlæg på bloggen, og at jeg ikke bliver betalt af nogen virksomheder eller enkeltpersoner for omtale/anmeldelse af produkter på siden. Jeg modtager heller ikke uopfordrede gaver.

De annoncer, der fra tid til anden kan ses nederst på siden, er ene og alene et mellemværende mellem blogplatform WordPress og deres samarbejdspartnere.

Anmeldelser

Som hovedregel henvender jeg mig til et forlag eller en forfatter, hvis jeg ønsker at anmelde en bog.

Forlag og forfattere er imidlertid også meget velkomne til at sende mig en mail for at høre, om jeg kunne tænke mig at anmelde en nyudgivelse på bloggen.

En anmeldelse kommer dog kun på tale, hvis jeg mener, at bogen er relevant for mig, min blog og læserne, og der er mange, jeg må takke nej til.

Men du er selvfølgelig altid velkommen til at sende mig en mail på: kigindibogensverden@outlook.dk

Billeder

Billederne på bloggen er gerne fotos af bogforsider, der må bringes i forbindelse med omtale/anmeldelse.

Andre billeder er gratis stock photos eller fotos, som er min personlige ejendom, og så vidt muligt oplyses fotografen/kilden til det pågældende billede.

Såfremt du skulle ønske at bruge et foto taget af fotograferne JayJay eller Kahoha, beder jeg dig om at sende mig en mail på: kigindibogensverden@outlook.dk og spørge om lov først – derudover skal du kreditere fotograferne og mig med både navn og link til bloggen.

Portrætfoto: Susanne Vang


 

Reklamer

2 thoughts on “Om mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s