Dickens og Pontoppidan

Den nærmeste tid byder på to klassikere, som tager afsæt i kristendommen, men gør det på vidt forskellige måder.

De fleste kender Charles Dickens’ udødelige fortælling om gnieren Ebenezer Scrooge, “Et Juleeventyr” (Læs min omtale her).

Hvad de færreste nok er klar over er, at der var en anden langt større og vigtigere historie, som han hvert år fortalte sine børn ved juletid. Nemlig beretningen om Jesus liv og død: “The Life of Our Lord”.

Den store engelske forfatter fortalte historien for sine børn for at lære dem om Guds søn og om kærlighed og barmhjertighed.

Nu udkommer Charles Dickens’ genfortælling om Jesus liv og død på dansk.

Bogen udkommer i dag.

I sin præsentation af bogen skriver forlaget Gyldendal:

Historien var ment som underholdning, opdragelse og dannelse, og er baseret på hvad der i Dickens’ egne øjne var ‘den bedste bog, der nogensinde har fandtes eller vil komme til at findes i hele verden’ – Det Nye Testamente.” (Kilde: Gyldendals Presseservice)

“Fortællingen om Jesus” er rigt illustreret af en af 1800-tallets store kunstnere, Gustave Doré, og forfatter, journalist og sognepræst Kristian Ditlev Jensen har skrevet en introduktion til Dickens’ genfortælling.

Familiens hemmelighed

Charles Dickens skrev “The Life of Our Lord” i årene 1846-1849, nogenlunde samtidig med at han færdiggjorde “David Copperfield”.

Eftersom “The Life of Our Lord” var et værk skrevet udelukkende til Dickens’ egne børn, forbød han, at det blev udgivet. Manuskriptet var derfor i 85 år en velbevaret hemmelighed, der gik i arv fra slægtning til slægtning.

Da Dickens døde i 1870, efterlod han manuskriptet til sin svigerinde, Georgina Hogarth. Siden arvede hans søn, Sir Henry Fielding Dickens, det med en formaning om, at det ikke måtte udgives, så længe nogen af forfatterens børn var i live.

I 1933 døde Sir Henry som det sidste af Dickens’ børn og efterlod sin kone og børn manuskriptet med ret til at udgive det, hvis et flertal iblandt dem måtte ønske det. Hermed udkom “The Lord of Our Lives” første gang i 1934 i England og USA.

Og fra og med i dag kan man også læse historien på dansk.

Isbjørnen

Mens vi er ved klassikerne, så genudgiver Gyldendal i kølvandet på succesen med “Lykke-Per” om føje tid Henrik Pontoppidans lille roman “Isbjørnen”.

I bogen tegner Henrik Pontoppidan et humoristisk portræt af teologen Thorkild Müller, der mod alle odds består sin teologieksamen og havner som præst i det nordligste Grønland.

Her får Thorkild frihed til at udfolde sin virkelige natur, og hvor han i Danmark var en taber, bliver han i Grønland en vinder.

Men da han efter en menneskealder vender hjem til den jævne danske provins, venter der ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, som han mange år tidligere forlod.

Bogen ventes at udkomme 4. december – og forhåbentlig med en mindre sløret forside end denne.

God læselyst 🙂


 

Reklamer

Jeg er fodbold

Som sagt er vi i højsæsonen for biografier, og denne uges udgivelse er det svenske fodboldikon Zlatan Ibrahimovics nye rigt illustrerede selvbiografi “Jeg er fodbold”.

I 2011 udkom den storsælgende biografi “Jeg er Zlatan”, hvor vi fulgte den 1.95 meter høje spillers vej fra barndommen i Rosengård i Malmø til at blive en af verdens største fodboldstjerner.

Nu udkommer så “Jeg er fodbold”, som giver et indblik i Zlatan Ibrahimovics fodboldkarriere fra starten i Malmö FF til Manchester United og til og med skiftet til hans nuværende klub, den amerikanske Major League Soccer klub, LA Galaxy.

Bogen udkommer i dag.

Fra underdog til superstjerne

Zlatan fortæller, hvordan det er at gå fra at være underdog til superstjerne, om skiftet fra Milan til Paris SG, og hvordan han klarede forløbet med den svære knæskade i Manchester United.

Vi hører også om alle målene, sejrene og hans følelse af altid at skulle præstere bedre end alle andre for at blive accepteret som svensk.

“Jeg er fodbold” er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Mats Olsson, som i de seneste tre år er mødtes med Zlatan for at tale med ham om hans fodboldkarriere.

Mats Olsson står også for bogens øvrige interview med spillere, trænere og venner, der har fulgt Zlatan, heriblandt Paul Pogba, Patrick Vieira, Roland Andersson, Henrik Larsson, Thierry Henry og Mino Raiola, der alle er med til at give et nuanceret billede af fodboldstjernen.

Endelig rummer bogen masser af billeder fra Zlatans fodboldkarriere og 50 siders samlet statistik over hans bedrifter på grønsværen fra 1999-2018 med fakta samlet for alle klubber, han har spillet i, og for landsholdet.

Man kan blandt andet se, hvor mange minutter Zlatan spillede i Inter, og hvor mange mål han har scoret med højrebenet.

Zlatan Ibrahimovich er født i 1981 i Malmø og regnes i dag for Sveriges største fodboldstjerne nogensinde.


 

Biografier og bogmesser

Efteråret og julen er bøgernes og særligt biografiernes tid. I år vil en ny engelsk selvbiografi med garanti lande i mange julestrømper og under talrige juletræer.

Han har medvirket i over 100 film og er blevet nomineret til en Oscar seks gange, hvoraf han har vundet to priser for bedste mandlige birolle. I dag har han opnået status som Hollywood-stjerne og er en af Storbritanniens mest elskede skuespillere.

Navnet er Sir Michael Caine, og nu deler den 85-årige verdensstjerne ud af sin livskundskab og sine talrige erfaringer og anekdoter i “Blowing the Bloody Doors Off: And Other Lessons in Life”.

Her er det hardback-udgaven, der udkom 23. oktober.

Rollerne gennem hans seks årtier lange karriere har spændt vidt, fra den kyniske casanova i “Alfie” og den cool cockney-agent Harry Palmer i “Lynaktion Ipcress” til den desillusionerede, drikfældige litteraturlærer Frank Bryant i “Lærenemme Rita” og titelrollens utro ægtemand i “Hannah og hendes søstre”.

De unge biografgængere kender måske bedst Caine som Batmans tro tjener Alfred Pennyworth i “Dark Knight”-trilogien, mens især det ældre publikum for nylig nød hans sublime spil som dirigenten Fred i den prisbelønnede film “Youth”.

Elegant cockney

Michael Caine blev født i 1933 i London. Han hedder oprindelig Maurice Joseph Micklewhite, men blev som så mange andre håbefulde skuespillere opfordret til at finde på et navn, der var lettere at huske.

Det kølige blå blik og stiff upper lip kombineret med en tydelig cockney-dialekt er blevet Michael Caines særkendetegn som skuespiller.

Alligevel spiller Caine aldrig den samme i sine film. Med en tilsyneladende lethed og elegance glider han ind i den ene krævende rolle efter den anden og overbeviser både som Laurence Oliviers snu modpart, Milo Tindle, i thrilleren “Sleuth”, iskold gangster i “Get Carter” og multifacetteret læge og leder af et børnehjem i “Æblemostreglementet”.

Den verdensberømte skuespiller ved, hvad der kræves for at få succes og efter en meget hård start at nå toppen.

Og nu kan alle vi, der har nydt hans utallige pragtpræstationer på film, altså få indblik i Sir Michael Caines liv og arbejde i hans livskloge erindringer.

“Blowing the Bloody Doors Off: And Other Lessons in Life” udkom som paperback torsdag i sidste uge, mens hardback-udgaven kom i handelen i tirsdags.

Up-lit er hot

Efteråret er som bekendt også højsæson for bogmesser, og igen i år var Tyskland vært for verdens største af slagsen.

Frankfurter Buchmesse fandt sted 10.-14. oktober, og som vanligt var der nye litterære trends at spotte på messen.

The Guardians Alison Flood rapporterede således, at en bølge af ny opløftende litteratur kaldet “up-lit” har kendetegnet dette års udgivelser.

Folk fra branchen fortæller til The Guardian, at man i øjeblikket mærker et stort behov for optimistiske historier, feel good litteratur, der indgyder håb i en verden, mange opfatter som kaotisk og dommedagsagtig. (Læs artiklen her).

BogForum 2018

Denne weekend går det så løs herhjemme med BogForum i Bella Centeret.

Bogmessen, der plejer at ligge i november, er i år rykket frem til fredag 26. oktober til og med søndag 28. oktober.

Hvorvidt der også er opløftende litteratur at finde i Bella Centeret, kan du læse mere om i programmet her:

http://www.bogforum.dk/

God bogweekend 🙂


 

Geniale da Vinci

Denne uges udgivelser byder på en biografi om det italienske geni Leonardo da Vinci.

I sommer besøgte min familie og jeg udstillingen “Da Vinci – Inventions” på Kalmar Slot i Sverige. Her vrimlede det med eksempler på Leonardo da Vincis renæssance-opfindelser, der dannede forløbere til moderne opfindelser som helikopteren, flyet, bilen, cyklen, faldskærmen og kampvognen.

Modellerne var bygget på baggrund af det italienske geni’s skitser og notater, og det var næsten ikke til at fatte, at da Vinci kunne udtænke så mange moderniteter for mere end 500 år siden.

Udstillingen “Da Vinci – Inventions”, der har været vist i en række storbyer verden over, og som kan opleves på Kalmar Slot frem til 4. november, kan varmt anbefales.

Hvis man ikke lige kommer forbi Kalmar Slot, er der dog håb at hente.

I dag udkommer nemlig den amerikanske historiker, forfatter og journalist Walter Isaacsons bog “Leonardo da Vinci” på dansk.

Nysgerrig og talentfuld

“Leonardo da Vinci” er en stor gennemillustreret biografi om den verdensberømte opfinder, maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, botaniker, anatom og forfatter Leonardo da Vinci (1452-1519).

I sin præsentation af bogen, der er oversat til dansk af Jakob Levinsen, skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

Et fascinerende værk om nysgerrighed og talent skabt på grundlag af Leonardo Da Vincis berømte notesbøger og nye opdagelser om hans virke og kunst.

En kunstner men også en videnskabsmand, som på den ene side skabte Mona Lisas gådefulde smil og perspektiviske illusioner i ”Den sidste nadver” og på den anden side dessikerede lig for at undersøge musklerne, foretog optiske forsøg og projekterede maskiner, som foregreb udviklingen mange århundreder frem.” (Gyldendals hjemmeside).

Lær af Leonardo

Da den engelske udgave af “Leonardo da Vinci” udkom i 2017, skrev The Guardians anmelder Blake Morrison:

Isaacson doesn’t claim to make any fresh discoveries, but his book is intelligently organised, simply written and beautifully illustrated, and it ends with a kind of mental gymnastics programme that suggests how we can learn from Leonardo (Be curious, Think visually, Go down rabbit holes, Indulge fantasy, Respect facts, etc).” (Læs anmeldelsen her).

Walter Isaacson har tidligere skrevet anmelderroste biografier om store personligheder som Albert Einstein, Henry Kissinger og Steve Jobs.

God læselyst 🙂


 

Sønderjylland og supergeni

En ny roman af Erling Jepsen og hele tre genudgivelser af Roald Dahls lille supergeni, Matilda, er blandt denne uges nye bøger.

Jeg var stadig på Borgens Forlag, da Erling Jepsen for alvor brød igennem som forfatter med den delvist selvbiografiske roman “Kunsten at græde i kor”.

Bogen høstede store anmelderroser ved udgivelsen i 2002, og en kendt anmelder sagde dengang til mig, at “ham skal I være glade for at have som forfatter, for han bliver stor!”

Som bekendt fik hun ret. Allerede to år senere fulgte den ligeledes roste “Frygtelig lykkelig”, der ligesom “Kunsten at græde i kor” er blevet filmatiseret med kæmpe succes. Og siden har Erling Jepsen udgivet flere roste romaner.

Erling Jepsen, der startede som dramatiker, er født i Gram i Sønderjylland, og en stor del af hans forfatterskab tager afsæt i det sønderjyske marsklands småsamfund og hans egen barndom der.

Om det at skrive på hovedstolen sagde forfatteren i et interview med Berlingskes Mads Kastrup i 2004:

En skuespiller citerede på et tidspunkt noget af Goethe for mig: »Stå, hvor du står og grav – men grav dybt«. Det tog jeg til mig. Dér, hvor du selv kommer fra, altså det, du selv er, det er det, du skal bruge som forfatter. Graver du dybt nok, er der alt, hvad du har brug for.” (Læs artiklen her).

Morlille og preusserne

Erling Jepsens nye roman, “Erna i krig”, tager også udgangspunkt i Sønderjylland.

Handlingen foregår denne gang under Første Verdenskrig, hvor Kalle, som er søn af den handlekraftige sønderjyde Erna, bliver indkaldt til tysk krigstjeneste.

Men Kalle er ikke for kvik, og hans mor tør ikke lade ham drage alene i krig. Ved hjælp af en uniform skaffer hun sig derfor adgang til kasernen og kommer med troppetransporten sydpå, hvor hun deltager i øvelser og kampe.

Erna bliver imidlertid nødt til at forlade skyttegravene, og for at blive i nærheden af Kalle slår hun sig ned som næringsdrivende på stedet med det formål at ødelægge den preussiske hær indefra – og det på særdeles udspekuleret vis.

Bogen udkommer i dag.

Matilda som voksen

Måske husker du min begejstrede anmeldelse af Roald Dahls børnebog “Matilda” (Læs anmeldelsen her)?

Nu 30 år efter, at Roald Dahls klassiker om det frygtløse barnegeni udkom, har bogens illustrator, Sir Quentin Blake, prøvet at forestille sig, hvad Matilda ville lave i dag som voksen.

Det har han flere bud på, og i anledning af 30 års jubilæet genudgives “Matilda” i tre forskellige jubilæumsudgaver, hvor hver af forsiderne viser hende som henholdsvis globetrotter, astrofysiker og direktør for British Library.

Bogen udkommer i dag.

Bogen udkommer i dag.

Bogen udkommer i dag.

Rigtig god læselyst 🙂


 

Lykke-Per

Bille Augusts ”Lykke-Per” er blændende og efter min mening en af hans hidtil bedste film.

Henrik Pontoppidans store psykologiske udviklingsroman ”Lykke-Per” udkom i årene 1898-1904 og var anden del af tre store værker, som forfatteren fik Nobelprisen i litteratur for i 1917.

Jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke har læst Henrik Pontoppidans klassiker.

Så da jeg i søndags gik ind for at se Bille Augusts filmatisering af det litterære forlæg, kunne jeg kun bedømme filmen på dens egne præmisser og ikke som en oversættelse af den berømmede bog til det hvide lærred.

Til gengæld kan jeg sige, at filmen står glimrende som et værk i sin egen ret. Det er en overmåde flot visuel oplevelse, der byder på fornemme skuespilpræstationer, stærke personportrætter, medrivende landskabsbilleder og et særdeles troværdigt tidsbillede af et Danmark i overgangen fra bondeland til industrisamfund i slutningen af 1800-tallet.

Stærkt skuespil

Især Esben Smed imponerer som præstesønnen Per, der efter en fattig opvækst hos en knusende autoritet af en far, rejser til hovedstaden for at blive ingeniør og skabe et samfund efter egne idéer. En oprørsk, visionær og ambitiøs ung mand, som skruppelløst bruger andre for at realisere sine drømme. Men også en fantast med et uforsonligt sind, der mærker, at det strå, der ikke bøjer sig for vinden, knækker.

I titelrollen sitrer Esben Smed af ustyrlige idéer, nervøs energi og social sult efter at forvandle sig selv fra bondeknold til bedsteborger. Samtidig er han i evig konflikt med sig selv og sin strenge religiøse barndom.

For nok lykkes det Per at trodse sin far, men hans sorte skygge forfølger ham. Den fromme, men ukærlige far har gjort Pers forhold til kristendommen så neurotisk, at sønnen ikke tåler at se figurer af Kristus. Hertil kommer det lommeur, først faren og siden moren insisterer på at give Per. Uret – ikke som symbol på den fremtid, Per dyrker og drømmer om, men på den fortid, der hele tiden truer med at indhente ham.

Esben Smeds hudløse spil viser det hele, drømmene, håbet, trodsen, vreden, ubøjeligheden, angsten og fortvivlelsen.

Også Katrine Greis-Rosenthal som Pers jødiske forlovede, Jakobe, Ole Lemmeke som hendes onkel og Benjamin Kitter som hendes bror er med til at gøre den filmiske fortælling fremragende.

Landskaber som sindbilleder

Hertil kommer, at Bille August til fulde formår at bruge filmens visuelle virkemidler til at udtrykke følelser og sindsstemninger.

Billederne af det østjyske landskab med sin på en gang smukke og barske natur sat over for storbyens industrielle udvikling med social slagside bliver sindbilleder på Pers indre kamp mellem hans rødder i det upolerede, men autentiske bondeland og det moderne, men manierede København.

Andre billeder er ligefrem ”hammershøiske”, som når præstedatteren Inger i et forsøg på at afvise Pers tilnærmelser stiller sig med ryggen til ham foran et mørkt træskab i den spartanske præstegårds hvidtede rum.

Far-søn forhold

Henrik Pontoppidans roman ”Lykke-Per” er delvis selvbiografisk.

I et interview med Berlingske Tidende i 2012 fortalte Bille August om sit dårlige forhold til sin far, og hvordan han måtte trodse ham for at forfølge sin drøm om at lave film, hvilket fik faren – i lighed med Lykke-Pers far – til ikke at ville give ham de penge, han ellers havde sat til side til hans uddannelse. (Læs interviewet her)

Måske er det med til gøre filmens skildring af Pers dårlige forhold til sin far ægte. Fordi den ikke blot er en instruktørs fortolkning af en forfatters værk, men muligvis også afspejler Bille Augusts egne oplevelser med et anstrengt far-søn forhold.

Uanset hvad står Bille Augusts film ikke alene flot for sig selv. Den har også i den grad givet mig lyst til at læse Henrik Pontoppidans mesterværk.


 

Palin og det mytiske skib

Monty Python-stjernen Michael Palin er aktuel med en ny bog om en af de største tragedier i opdagelsesrejsernes historie.

I september 2014 blev et skibsvrag, dækket af undersøiske planter, opdaget på bunden af havet ved det canadiske Arktis.

Navnet på skibet var HMS Erebus, og i mere end 150 år havde dets skæbne været et mysterium.

Nu vækker det kendte Monty Python-medlem og tv-globetrotter Michael Palin det legendariske skib til live igen.

Bogen udkommer i dag.

I bogen “Erebus: The Story of a Ship” følger Palin skibet fra dets indvielse i 1826 til de opdagelsesrejser, der først førte til storhed og siden til den ultimative katastrofe, da fartøjet frøs fast i isen i det nordlige Canada.

Palin fortæller om de sømænd, der gennem tiden sejlede med HMS Erebus, fra den engelske søofficer og polarfarer Sir James Clark Ross til den britiske marineofficer og opdagelsesrejsende Sir John Franklin, som i en alder af 60 år og efter en omtumlet tilværelse tog skibet ud på dets sidste skæbnesvangre færd.

Katastrofen

I 1845 forlod HMS Erebus England med Sir John Franklin som kaptajn og 128 besætningsmedlemmer.

Målet med ekspeditionen var at finde Nordvestpassagen, som skulle danne en hurtig søvej til Asien fra Atlanterhavet.

Men ekspeditionen endte gruelig galt. HMS Erebus frøs fast i isen i Victoriasundet nær King Williams Island i det canadiske øhav, og Franklin og hele besætningen omkom.

John Franklins og hans mænds forsvinden igangsatte den største redningsaktion i opdagelsesrejsernes historie. Gennem to årtier søgte mere end 30 ekspeditioner efter spor, både til lands og vands, som kunne afsløre, hvad der var hændt Erebus og dets besætning.

Fra og med i dag kan man læse Michael Palins bog om Erebus-katastrofen på engelsk.

“Erebus: The Story of a Ship” er i øvrigt det første historiske faglitterære værk fra Palins hånd.


Du kan høre og se Michael Palin fortælle om hans store interesse for HMS Erebus her:

https://www.youtube.com/watch?v=KhsxTSbsVeo


 

Liv, jord og træer

Vidunderlig billedbog med engelske digte og en bog om selve livets opståen og udvikling er denne uges udvalgte udgivelser.

I tirsdags udkom “Rejsen til tidernes morgen”. Heri fortæller Danmarks stjerneforsker inden for geologi, Minik Rosing, om livet som den stærkeste forandrende kraft på jorden og om de opdagelser, der danner grundlaget for vores forståelse af jorden og livet som udadskillelige fænomener.

Læserne får lov at følge med i opdagelsen af de første spor af livet på jorden og i forskningen i, hvordan landjorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og udvikling på jorden.

Herudover er “Rejsen til tidernes morgen” en kærlighedserklæring til Grønland, som Minik Rosing selv kommer fra, og hvorfra en stor del af vores viden om jorden stammer fra.

Det var den verdenskendte geolog, der gennem sin forskning fandt de tidligste rester af liv på jorden og dermed rykkede den gængse forståelse for livets opståen flere hundrede millioner år tilbage.

Minik Rosing blev i 2000 professor i geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Museum og Statens Naturhistoriske Museum.

Smuk antologi

Den engelske antologi “I Am the Seed That Grew the Tree” hylder med digte og skønne illustrationer naturen og dens righoldige liv – fra frostklædte birketræer en januaraften til et efterårsglimt af en høg i flugt.

Det er britiske Fiona Waters, der har udvalgt de 365 digte, et for hver dag i året, plus et for skudår. Frann Preston-Gannon har lavet de fantastiske illustrationer.

Blandt forfatterne til de udvalgte digte kan nævnes William Blake, Emily Brontë, Walter de la Mare, Emily Dickinson, Eleanor Farjeon, Robert Frost, Thomas Hardy, Christina Rossetti, William Shakespeare, John Updike og William Wordsworth.

“I Am the Seed That Grew the Tree” er en af de bøger, man simpelthen må eje, og jeg bestilte da også fluks et eksemplar af den i Waterstones’ netbutik, da bogen udkom sidste torsdag.

Nu hvor dagene bliver kortere, og efteråret sniger sig ind på os, er her med andre ord to gode bøger, som kan lukke liv og lys ind i efterårsmørket 🙂


 

Godt nyt fra bogfronten

Denne uges udgivelser omhandler kunst og klasseskel – og så har udenlandske forlag fået øjnene op for et lille dansk mesterværk.

Den britiske forfatter Neil Gaiman er i Danmark især kendt for sin uhyggelige og veldrejede børnebog “Coraline”. Nu er han aktuel med bogen “Art Matters”, der udkommer på engelsk i dag.

I bogen udforsker Neil Gaiman, hvordan læsning, en god forestillingsevne og kreativitet kan ændre vores liv og verden.

“Art Matters” rummer blandt andet tidligere taler af forfatteren, kreative manifester, digte og et forsvar for biblioteker som arnested for læseheste og dagdrømmere.

Den prisbelønnede illustrator og politiske tegner for Observer, Chris Riddell, står for illustrationerne.

Det forsvundne folk

Herhjemme byder ugen blandt andet på Lars Olsens “Det forsvundne folk”.

Og her tænkes ikke på naturstammer i sydamerikanske jungler, men på danskere med fysisk krævende arbejde.

Selv om mange i dag antager, at vi lever i et “videnssamfund”, hvor polakker og andre udlændinge tager sig af alle de jobs, der larmer og sviner, har 39 procent af danskerne stadig hårdt fysisk arbejde som håndværkere, slagteriarbejdere, dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn talrige gange i løbet af en arbejdsdag.

Men de mennesker, der tidligere blev kaldt arbejderklassen, er i dag forsvundet under radarskærmen, og i bogen fortæller Lars Olsen, at de er langt mere utrygge og har større mistillid til politikere, magthavere og medier end tidligere.

Lars Olsen er forfatter og journalist. Hans forfatterskab kredser om de nye skel og den sociale opsplitning, som præger Danmark i dag.

Godt nyt om spurven

Måske husker nogle min meget positive anmeldelse af Anne Cathrine Bomann’s debutroman “Agathe”, der udkom sidste år (Læs anmeldelsen her.).

Udenlandske forlæggere har i den grad fået øjnene op for den lille spurv.

Siden da har udlandet fået øjnene op for den lille særdeles velskrevne roman om den livstrætte psykiater og hans patient, og bogen er indtil videre solgt til 16 lande.

Det er svenske Grand Agency, der repræsenterer bogen internationalt, og “Agathe” er nu solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, Holland, Italien, Spanien, Catalonien, Serbien, Ungarn, Canada, Kina, Frankrig, Rusland og Brasilien. (Læs mere her.)

Jeg blev rigtig glad, da jeg læste det. I en tid, hvor bestsellerismen og kendis-effekten i den grad hærger bogmarkedet, er det dejligt, at denne lille, store roman nu får fortjent international udbredelse.

Stort tillykke til Anne Cathrine Bomann og forlaget Brændpunkt!

PS: Hvis du endnu ikke har læst “Agathe”, så skynd dig at gøre det. Det er en perle af en bog 🙂


 

Heltekvad får nye toner

Ugens udgivelse er en dansk gendigtning af det oldengelske heltekvad “Beowulf”.

“Lo! we have listened to many a lay

Of the Spear-Danes’ fame, their splendor of old,

Their mighty princes, and martial deeds!

Many a mead-hall Scyld, son of Sceaf,

Snatched from the forces of savage foes.

From a friendless foundling, feeble and wretched,

He grew to a terror as time brought change.

He throve under heaven in power and pride

Till alien peoples beyond the ocean

Paid toll and tribute. A good king he!”

Jeg må indrømme, det ikke var let for mig at forstå de linjer af det berømte heltekvad “Beowulf”, som min lærer lagde ud med at læse højt for os førsteårsstuderende på engelskstudiet i 1990.

Min lærers skotske udtale gjorde det heller ikke nemmere for mig – med mit endnu ringe kendskab til det engelske sprogs mangfoldighed – at fatte indholdet af de smukke strofer fra det 2976 linjer lange digt på oldengelsk.

Den skotske udtale fik jeg mere styr på senere hen, men jeg har siden tænkt, at vi nystartede studerende måske havde givet “Beowulf” en bedre modtagelse, hvis gøterhelten først var blevet kastet for os på 2. eller 3. studieår.

Nu er der imidlertid håb for alle dem, der måtte møde Beowulf the Geat tidligt på engelskstudiet – og for andre med hang til helte, der dræber drager og dæmoner.

I dag udkommer nemlig litteraturforsker Keld Zeruneiths gendigtning af de oldengelske vers på dansk i forfatterens prosanære, fortællende stil.

“Beowulf – gendigtet af Keld Zeruneith” udkommer på Gyldendal i dag.

Beowulf mod bæstet

Historien i “Beowulf” er kort og godt, at gøterhelten Beowulf tager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe det skrækkelige uhyre, Grendel, der sårer og dræber kongens mænd.

Det lykkes den frygtløse og stærke Beowulf at slå både uhyret og dets mor ihjel, og han belønnes med guld og gaver, før han rejser hjem til Sydsverige, hvor han bliver konge.

Dog får han ikke lov at hvile på laurbærrene til evig tid, idet han som gammel atter må slås mod en ildspyende drage.

“Beowulf” er et hovedværk i verdenslitteraturen. Heltekvadet menes at være fra 700-tallet, men først at være blevet nedskrevet i slutningen af 900-tallet. Forfatteren er ukendt, og digtet fik først titlen “Beowulf” i 1805 og blev ikke udgivet før i 1815.

Omend de oldengelske vers ikke just kan kaldes let læselige, er sproget meget smukt og bestemt umagen værd for engelskkyndige at arbejde sig igennem.

Og skulle det knibe, kan man altså nu få sproglig backup af Keld Zeruneiths danske gendigtning, der får fem hjerter i Politiken.


Keld Zeruneith (f. 1941) dr. phil., docent emeritus ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere digtsamlinger, blandt andet “Indrejse” (1997) og litterære biografier om Emil Aarestrup, Johannes Ewald og Sophus Claussen. Zeruneith har modtaget adskillige priser for sit arbejde og er herudover indvalgt i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.