Fagre nye verden

På mandag udkommer bogen “Den fjerde industrielle revolution”.

Forfatteren Klaus Schwab er tysk professor og grundlægger af og formand for World Economic Forum (Verdens Økonomiske Forum).

I “Den fjerde industrielle revolution” ser Schwab på, hvordan vi kan forme denne revolution, så vi sikrer en fremtid, hvor teknologien tjener menneskene og gavner os alle.

Forlaget Gyldendal skriver i foromtalen:

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.”

Bogen udkommer mandag 15. januar.

Etik og moral

Nogle vil nok mene, at de foregående industrielle revolutioner kan have virket lige så vigtige og voldsomme for vores forfædre, som den fjerde gør for os.

Når det er sagt, er udviklingen af kunstig intelligens og forsøg på at skabe menneskerobotter mildt sagt tankevækkende og foruroligende.

Den amerikanske science fiction-film “Blade Runner 2049”, efterfølgeren til Ridley Scotts mesterværk fra 1982, rejser som forgængeren vigtige etiske spørgsmål om den teknologiske udvikling og menneskets evne til at skabe replikanter, menneskelignende (og menneskelige) robotter.

Det er ikke alt, man kan lave, man skal lave.

Historien er fuld af eksempler på opfindelser, der ikke har ført noget godt med sig, og flere har været direkte katastrofale. Tænk bare på atombomben!

Og der er ingen tvivl om, at de etiske, moralske og filosofiske overvejelser p.t. halter bagud den teknologiske udvikling.

Men er man interesseret i den fjerde industrielle revolution og i et kvalificeret bud på, hvordan vi kan få det bedste ud af den, skulle der være råd at hente i Klaus Schwabs nye bog.


 

Reklamer

Kunsten at skrive

Vidste du, at en kat kan gøre underværker for skriveriet? Eller at man bør stoppe op, mens skrivningen går godt? Disse og mange andre råd får man i “Being a Writer”.

Julesalget betyder, at forlagene udgiver hovedparten af deres bøger i efteråret – og ofte i et tempo, hvor anmelderne har svært ved at følge med. Derfor er januar en glimrende tid til at samle op på bøger, man ikke nåede at omtale, da de udkom.

En af dem er for mit vedkommende “Being a Writer” af de britiske forfattere Travis Elborough og Helen Gordon.

I antologien “Being a Writer” har Elborough og Gordon samlet tips fra berømte og beundrede forfattere om, hvordan man kan blive en bedre skribent. Forfatterne spænder fra Samuel Johnson i 1700-tallets London til Lorrie Moore i vor tids Wisconsin. Alle fortæller de om fornøjelserne og faldgruberne ved at skrive, hvad der virker for dem, og hvad der kræves for at blive forfatter.

Lær af mestrene

I denne uge videregiver Travis Elborough i The Guardian ti af bogens tips, som han og Helen Gordon mener, at enhver håbefuld skribent bør tage til sig. Heriblandt er:

  • Den engelske Bookerprisvinder Hilary Mantel (“Wolf Hall” og “Bring Up the Bodies”), som mener, at lidt arrogance kan være til stor hjælp: “The most helpful quality a writer can cultivate is self-confidence – arrogance, if you can manage it. You write to impose yourself on the world, and you have to believe in your own ability when the world shows no sign of agreeing with you.”
  • Den verdensberømte russiske forfatter Leo Tolstoj (“Krig og fred” og “Anna Karenina”) finder det bedst at skrive tidligt på dagen: “I always write in the morning. I was pleased to hear lately that Rousseau, too, after he got up in the morning, went for a short walk and sat down to work. In the morning one’s head is particularly fresh. The best thoughts most often come in the morning after waking while still in bed or during the walk.”
  • Den amerikanske Nobelprisvinder William Faulkner (“The Sound and the Fury” og “As I Lay Dying”) anbefaler at læse mest muligt: “Read, read, read everything – trash, classics, good and bad, and see how they do it. Just like a carpenter who works as an apprentice and studies the master. Read! You’ll absorb it. Then write. If it is good, you’ll find out. If it’s not, throw it out the window.”
  • Ernest Hemingway (“Farvel til våbnene”, “Hvem ringer klokkerne for” og “Den gamle mand og havet”), Nobelprisvinder og en af det 20. århundredes største forfattere, giver dette råd: “Always stop while you are going good and don’t worry about it until you start to write the next day. That way your subconscious will work on it all the time. But if you think about it consciously or worry bout it you will kill it and your brain will be tired before you start.”
  • John Steinbeck (“Vredens druer” og “Mus og mænd”), også amerikansk Nobelprisvinder, mener, man bør tage en side ad gangen: “Abandon the idea that you are ever going to finish. Lose track of the 400 pages and write just one page for each day. It helps.”

Og tippet om katten … Det stammer fra Mrs Hawkins i britiske Muriel Sparks roman “A Far Cry from Kensington”.

Er man allergisk over for katte, er der mange andre gode råd fra mestrene i “Being a Writer”, der kan inspirere såvel forfatterspirer som nysgerrige læsere 🙂


Du kan læse hele Travis Elboroughs artikel om “Being a Writer” her:

https://www.theguardian.com/books/2018/jan/03/top-10-writers-tips-on-writing


 

Julefortællinger

Astrid Lindgrens antologi “Julefortællinger” emmer af jul i en sådan grad, at man ikke kan undgå at komme i julestemning.

I forordet skriver forfatteren:

Min barndoms jul – var den virkelig så vidunderlig og strålende, som jeg husker den? Ja, det var den nok, hvorfor skulle jeg ellers så stædigt beskrive den i mine bøger, hvad enten jeg nu anbringer den i Bulderby eller i Junibakken eller i Villa Villekulla eller i Katholt eller et andet sted.”

Antologien rummer blandt andet fortællinger og illustrationer fra “En tyrefægter i Småland”, “Alle vi børn i Bulderby”, “Grynet” (som mange kender som Madicken), “Mere om Emil fra Lønneberg” og billedbøgerne “Jul i stalden”, “Pippi Langstrømpe plyndrer juletræ” og mange andre.

De stærke små

“Julefortællinger” indledes med “Jul i stalden”, der handler om den allerførste julenat for længe, længe siden, da det lille Jesu-barn blev født.

Herfra tager Lindgren os med til en aften, hvor tre børn får besøg af en landstryger, og videre til den jul hvor lille Kitte Kry på syv år redder julen efter, at hendes mormor er faldet og har skadet sit ben.

Vi hører også om, hvordan Lotte i Spektakelmagergade sørger for, at hendes familie får et juletræ, da alle byens juletræshandlere melder udsolgt; om Grynets lillesøster Lisbet og hendes farlige vinterfærd; om dengang Emil gjorde kål på al julemaden og fangede Kommandusen i ulvegraven; og om da den lille gæve gut reddede karlen Alfreds liv.

Børnenes fest

Børnene er – som altid hos Astrid Lindgren – stærke, kloge, retfærdighedssøgende og handlekraftige og overkommer langt mere, end de voksne tror, de kan klare.

Og ingen er vel sejere end verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe.

I dag læste jeg det afsnit af bogen, der handler om Pippis juletræsplyndring, højt for børnene i Lyngby Storcenter.

Højtlæsningen var en af mine opgaver som juleassistance for Arnold Busck, og det var en fornøjelse at læse højt om en jul i børnenes ånd.

Flere forældre og bedsteforældre lod de små få sig et lille hvil i selskab med Astrid Lindgren, Pippi, Tommy, Annika og deres venner.

Desværre var der også fortravlede forældre, som kaldte børnene til sig, bedst som de havde sat sig for at lytte med. Enkelte hentede endda ungerne og trak afsted med dem væk fra hygge og højtlæsning.

Det er ærgerligt, når vi voksne ikke kan bremse lidt op i juleræset og tage et pusterum sammen med vores børn.

Julen er jo først og fremmest børnenes fest.

Husk det, hvis du de næste par dage begiver dig ud i slutspurten om de sidste gaver og madindkøb.

Med de ord vil jeg ønske jer, kære læsere, en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 4. januar.


 

Kongelig underholdning

I en ny bog fortæller, spiller og synger Sigurd Barrett om Danmarks konger og dronninger – helt frem til vor tids Dronning Margrethe II.

Den kendte tv-vært, pianist og børnebogsforfatter har tidligere fortalt om såvel de nordiske som de græske guder, bibelhistorier og Luther, og hans “Sigurd fortæller Danmarkshistorie” er solgt i mere end 70.000 eksemplarer.

Nu er han atter aktuel – denne gang med “Sigurd fortæller om kongerækken”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Bogen er udkommet.

I sin kendte, veloplagte og mundtlige fortællestil beretter han om Danmarks konger og dronninger, fra sagnkongerne og Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg, over Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag, Christian den 4., Frederik den 7. og frem til Margrethe den 2.

Vi hører både om de kendte og mindre kendte regenter. Således vil Kong Skjold, Harald Klak, Hardeknud og flere andre nok være nye navne for en del læsere, store som små.

Levende formidling

Fortællingerne om kongerne og dronningerne er krydret med små dialoger, som forfatteren har tilføjet, så historierne bliver mere levende og underholdende for læserne.

Om vikingekongerne Harald Blåtand og Svend Tveskæg skriver Sigurd Barrett eksempelvis:

Og hvem var han så, den fætter? Jo, Svend Tveskæg var søn af Harald Blåtand.

‘Det er snart min tur til at være konge!’ sagde han til sin far, da han var blevet voksen, men det ville Harald slet ikke høre tale om.

‘Vrøvl! Du bliver ikke konge foreløbig!’ sagde Harald Blåtand, for han elskede selv at være konge.

‘Så giv mig halvdelen af magten. Så kan vi regere sammen!’ foreslog Svend, men næ nej. Harald ville ikke afgive så meget som den mindste smule magt til sin søn.

‘Næsvise knægt! Du skal ikke komme her og tro, at du kan blive konge, før jeg er død!’ sagde han. Det fik Svend til at lægge onde planer mod sin far.”

Der er med andre ord fart over feltet, når Sigurd fortæller om de kronede hoveder og deres forhold til og kampe med både hinanden, England, Sverige og Tyskland.

Fakta og farver

Hvert kapitel er forsynet med en lille faktaboks om de konger, det omhandler, en “Vidste du”-boks med små informationer, man kan blive klogere af, og oplysninger om, hvor man kan se spor efter de omtalte regenter.

Herudover er “Sigurd fortæller om kongerækken” herligt illustreret af Stine Rosenberg, ligesom der følger en mp3-cd med, hvor Sigurd læser hele bogen og spiller og synger nogle af sine sange om Danmarks konger.

Sidst, men ikke mindst, er der ordforklaring og navne bagerst i bogen.

Sjov og lærerig

Det er dejligt med den fornyede interesse for danmarkshistorien, vi har set på det seneste med tv-serier og talrige udgivelser.

Nogle vil måske stejle over for Sigurd Barretts fortællestil og finde den lidt friskfyragtig, men personligt synes jeg, at “Sigurd fortæller om kongerækken” er både informativ, sjov og fuld af fortællemæssigt overskud.

Bogen egner sig til såvel højtlæsning som selvlæsning, og jeg er ikke i tvivl om, at masser af børn, forældre og bedsteforældre med bogen og cd’en vil få sig nogle gevaldige hyggestunder i selskab med Sigurd Barrett og Danmarks konger og dronninger 🙂


Sigurd Barrett (f. 1967) er musiker, cand.phil. i musikvidenskab, tv-vært, entertainer og prisvindende børnebogsforfatter. Hans bestseller “Sigurd fortæller Bibelhistorier” blev i 2010 kåret som årets børnebog.

Du kan se min omtale af “Sigurd fortæller om Luther” her: Luther gode sager


 

Titler til træet

Kig ind i bogens verden giver i denne uge tips til gode boggaver under juletræet.

Som noget nyt har jeg i år kastet mig ud i boghandelen som juleassistance. Og det er en fornøjelse her at møde læseglade kunder og medarbejdere og blive klogere på både bøger og litteraturens salgskanaler.

En af de titler, der kommer til at ligge under mange juletræer i år er Jens Andersens “Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik”. Biografien bygger på samtaler og rejser med kronprinsen igennem halvandet år og interviews med hans familie og venner. (Læs mere her).

Også Sissel-Jo Gazans “Blækhat” er populær i julehandelen. I sidste uge fortalte hun om romanen i “Vild med bøger” på DR K, og det blev til en interessant samtale med Flemming Møldrup. Bogen handler om Rosa, der vokser op i 1980’ernes Aarhus blandt hippier, graffitimalere, BZ’ere og venstreradikale. Jeg læste i sin tid hendes bestseller “Dinosaurens fjer”, og hvis Sissel-Jo Gazan holder stilen i sin nye bog, er der super godt læsestof til dem, der pakker “Blækhat” ud juleaften.

Krigens ansigter

Selv har jeg i efteråret foræret fødselarer titler, som også er oplagte julegaver. Heriblandt Morten Møllers “De glemtes hær”. Bogen om de danske frivillige under Den Spanske Borgerkrig vil med garanti lande hos mange historieinteresserede juleaften. (Læs omtale her)

Også Puk Damsgårds “Den sorte kat i Mosul” har jeg givet i fødselsdagsgave. I bogen har journalisten og forfatteren flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold.

Til en fødselsdag sidste weekend fik jeg på det kraftigste anbefalet Nobelpris-modtager Svetlana Aleksijevitjs “De sidste vidner”, hvor hun interviewer kvinder og mænd, der var børn i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig (Læs omtale her).

Men, advarede den begejstrede læser, bogen er så barsk, at man er nødt til at holde en del pauser og gå en masse ture ind imellem læsningen.

Himmel og hav

Pauser kan også fyldes ud af gode bøger, der løfter humøret. Og når den jordiske tristesse bliver for tung, kan man heldigvis hæve blikket og følge livet på himlen.

Her vil jeg gerne anbefale Klaus Bjerres skønne fotobog “Himlen over Israel” (Læs min anmeldelse her).

Ligesom jeg igen må slå et slag for Mats Ottosson, Bill Zetterström og Dan Zetterströms dejlige “Fuglekalender 2018” (Se anmeldelsen her).

Foruden himlen er der ikke noget som havet, der kan åbne øjnene og sindet. Og derfor vil Troels Kløvedals biografi “Alle mine morgener på jorden” også ligge under træet herhjemme i år! (Læs mere her).

Boggaver til børn

Vil man berige sine børn med god og lærerig læsning til jul, er Nils Hartmanns “Hvem bestemmer i Danmark – Historien om danskernes vej til demokrati” et oplagt valg. (Læs anmeldelsen her).

Og skal poderne begaves med skønlitteratur, vil jeg igen-igen anbefale Antoine de Saint-Exupérys fortryllende eventyr “Den lille Prins”. (Læs mere her).

God juleshopping 🙂


Du kan møde forfatter og litteraturforsker Jens Andersen

Søndag 10. december
kl. 12.30-13.30
Arnold Busck Boghandel
Lyngby Storcenter
Gratis, alle er velkomne


 

Sømandens solopgange

På tirsdag udkommer Troels Kløvedals “Alle mine morgener på jorden”, som forlaget Gyldendal kalder et livstestamente fra den kendte og elskede søfarer og eventyrer.

Sidste efterår offentliggjorde Troels Kløvedal, at han er uhelbredeligt syg af lungesygdommen bronkiektasi og af den aggressive sklerosesygdom ALS.

Det var i samtalebogen “Modne Mænd”, at Troels Kløvedal kom med den meget triste melding.

Selv er forfatteren og kaptajnen af Nordkaperen afklaret med at dø. Og trods sit meget barske sygdomsforløb kommer han nu med en ny bog, som er en hyldest til livet.

Et vidnesbyrd

“Alle mine morgener på jorden” er ifølge forlaget et vidnesbyrd om et levet liv og en kærlighedserklæring til det, kvinderne, litteraturen, verdens mangfoldighed og alle Troels Kløvedals morgener her på jorden.

I bogen skriver han om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om kvinderne, børnene og børnebørnene, om sit arbejde på teatre, om årene i kollektivet Maos Lyst, vennerne og veninderne der – og andre steder – om hofballer og dannebrogsorden.

Selvfølgelig skriver han også om Nordkaperen og om, hvordan han fandt det nu legendariske skib, købte det og rejste jorden rundt med det, ligesom han fortæller om de mange forskellige mennesker, han gennem tiden har haft med om bord.

Så kære læser, hvis du ligesom jeg har elsket at følge med i Troels Kløvedals spændende og livskloge rejseskildringer på tv og i bøger, er her en oplagt gave til dig selv – og din familie og venner.

En sømands historie, fortalt i solnedgangens skær, om alle de smukke solopgange, der blev ham til del.

“Alle mine morgener på jorden” udkommer tirsdag 5. december.


Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København) er forfatter, langturssejler og foredragsholder, som især er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen.

Han har skrevet en lang række bøger, herunder børnebøger, noveller og essays, og lavet flere film fra sine rejser med Nordkaperen.

I 2016 modtog Troels Kløvedal Ridderkorset.


 

Bikertur og bolddyst

Ugens udgivelser byder på en motorcykeltur gennem Rusland og en dyst mellem de verdensberømte fodboldspillere Messi og Ronaldo.

I dag udkommer “En motorcykeltur gennem Rusland til Stillehavet”. Forfatteren er John Andersen, som desuden er arkitekt og medlem af Eventyrernes Klub. Han har tidligere roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen og rejst omkring i det meste af verden på motorcykel.

John Andersens nyeste bog handler om hans utrolige færd på motorcykel i Vitus Berings fodspor. Som bekendt gav Vitus Bering (1681-1741) navn til Beringstrædet, det smalle stræde, som adskiller Sibirien og Nordamerika.

I 1704 blev danskeren Vitus Bering ansat i den russiske flåde under Zar Peter den Store. Og i 1725 skulle han lede Den Første Kamtjatka Ekspedition fra Skt. Petersborg gennem Rusland og Sibirien til Stillehavet.

Den 12.000 km lange transport foregik på floderne såvel sommer som vinter, og John Andersen satte sig for at følge den samme rute, men på motorcykel, og undervejs beskrive byer, landskaber, floder og mennesker.

Det er disse oplevelser, som man nu kan læse om i “En motorcykeltur gennem Rusland til Stillehavet”.

Messi mod Ronaldo

De sidste ti år har argentinske Lionel Messi og portugisiske Cristiano Ronaldo dystet om titlen som verdens bedste fodboldspiller.

I går udkom så Michael Jepsens “Messi mod Ronaldo”, der sammenligner de to fodboldspilleres opvækst, klubkarriere, spillestil, personlighed, familie, kærester, økonomi og meget mere.

Bogens statistiksider giver overblik over Messis og Ronaldos triumfer, trofæer og rekorder. Derudover fortæller en lang række fodboldspillere, trænere, politikere og kulturpersonligheder, hvem der er deres personlige favorit.

Man kan således læse, hvem Michael Falch, Marianne Jelved, Zlatan og talrige andre kendte synes er verdens bedste fodboldspiller.

Så hvis man mangler en julegave til manden (eller konen) og sønnen (eller datteren), kunne der måske være råd for det med ugens to udgivelser 🙂


 

Evig forandring

Ny tv-dramatisering af “Howards End” og endnu en fremtidsroman af forfatteren til “The Martian” er blandt denne uges litterære nyheder.

Måske husker du filmatiseringen af E. M. Forsters klassiker “Howards End” med Emma Thompson og Helena Bonham-Carter i rollerne som de kultiverede Schlegel-søstre og Anthony Hopkins og Vanessa Redgrave som ægteparret Henry og Ruth Wilcox?

Filmen fra 1992 blev en kæmpe succes og regnes af mange for kronen på værket af instruktør James Ivory og producent Ismail Merchants Forster-trilogi, der også omfatter “A Room with a View” (1986) og “Maurice” (1987).

Hvem skal arve England?

Søndag aften kunne britiske seere så se første afsnit af en ny tv-dramatisering af “Howards End”.

Med den fremragende filmatisering in mente kunne man spørge, om det er muligt at lave en lige så god tv-serie. Personligt har jeg svært ved at forestille mig andre end de fire ovennævnte skuespillere i hovedrollerne.

Men ifølge The Guardians anmelder, Lucy Mangan, kom serien godt fra start. Og nok så interessant er det, at hun fremhæver den klassiske romans aktualitet.

“Howards End” udkom i 1910. Alligevel har romanens centrale spørgsmål Hvem skal arve England? aldrig været mere relevant, påpeger Mangan og henviser til vor tids immigrationsbølge.

Mens filmatiseringen fra 1992 følger romanens tematik og belyser konflikten mellem rig og fattig, by og land, forretning og finkultur, realisme og idealisme, materialisme og åndelighed, nutid og fortid, tilføjer tv-serien, skriver Lucy Mangan, en raceproblematik, idet flere af skuespillerne er farvede.

Med sine tidløse temaer er Forsters roman en ægte klassiker. Uanset hvilken tid vi er rundet af, vil mange kunne genkende de modsætninger, bogen omhandler. Og 107 år efter udgivelsen rejses altså spørgsmålet Hvem skal arve England? nok engang – nu på baggrund af globalisering og masseindvandring.

Her er det en paperback-udgave fra 2000 af E. M. Forsters berømte roman.

Kriminel på månen

Mens masseimmigration optager især Europa og USA, taler andre om en fremtidig kolonisering af rummet. En af dem, der har vendt blikket mod fjerne planeter, er den amerikanske forfatter Andy Weir. Hans debutroman “The Martian” blev som bekendt filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen, og ligesom den foregår hans nye bog i rummet. Nærmere betegnet Artemis, den første by på månen.

Artemis tæller 2000 beboere. De fleste er turister. Andre er kriminelle. Jazz Bashara er kriminel. Hun bor i en fattig bydel, og da hun dårligt kan leve af sit arbejde, er hun blevet smugler.

Men heller ikke det skæpper i kassen. Så da hun får chancen for at begå den perfekte forbrydelse og score en masse penge, slår hun til. Imidlertid viser opgaven sig at være en hel del farligere end ventet …

“Artemis” udkom på engelsk tirsdag 14. november.

To meget forskellige værker – ikke desto mindre er “Howards End” og “Artemis” begge historier til en tid og verden i hastig forandring.

God læselyst!


Edward Morgan Forster (1879-1970) er en britisk forfatter, som har skrevet “Where Angels Fear to Tread” (1905), “The Longest Journey” (1907), “A Room with a View” (1908), “Howards End” (1910), “Maurice” (skrevet i 1913; udkommet posthumt i 1971) og “A Passage to India” (1924).

Alle seks romaner rummer dramatiske elementer og konflikter, hvor modsætninger mellem klasser, køn eller racer spiller en afgørende rolle for plottet.

Du kan læse mere om E. M. Forster her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_1914-45/Edward_Morgan_Forster

Du kan læse The Guardians anmeldelse af den nye tv-serie “Howards End” her: https://www.theguardian.com/books/2017/nov/12/howards-end-review-timely-careful-remake-class-race


 

Fake news og BogForum

BogForum 2017 løber af stabelen 10. – 12. november i Bella Center Copenhagen, hvor man kan høre en lang række forfattere og kendte tale om bøger af og om dem.

Men først et kig på en af de mange nye titler, der er udkommet op til bogmessen:

“Året der gak – ATS 2017” lander i handelen i dag, og heri kan man læse/genlæse nogle af de mest usandfærdige nyheder fra det forgangne år.

I anledning af udgivelsen oplyser forlaget, at Politikens populære satirespalte At Tænke Sig i denne den 25. årbog går til kamp for fake news.

Ja, kære læser, du så rigtigt: for fake news. ATS-redaktørerne udtaler således:

Vi mener, at hele diskussionen om falske nyheder er misforstået. Ja, vi kan faktisk slet ikke se problemet i at bringe dem. Vi har efterhånden leveret daglige fake news i en længere årrække, og det er vores indtryk, at læserne er glade for dem,” siger altså Gorm Vølver og Ole Ramussen. (Kilde: https://www.politikensforlag.dk/aret-der-gak-ats-2017/t-58/9788740036664)

Biografiernes år

Som sagt har forlagene ligget vandret for at få flest mulige bøger klar til årets bogmesse i Bella Center.

Og kaster man et blik på programmet, springer især de mange biografier i øjnene:

På BogForum 2017 fortæller Jens Andersen eksempelvis om arbejdet med biografien om Kronprins Frederik (læs min omtale af “Under bjælken” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/11/02/prinser-og-vikinger/).

Per Stig Møller taler med journalist Jesper Beinov om erindringsbogen “Udenrigsminister”, Uffe Ellemann-Jensen beretter om sin selvbiografi “Som blad i høst”, Ritt Bjerregaard fortæller om andet bind af sine erindringer “Valgt”, ligesom man kan møde Helle Thorning-Schmidt og forfatteren bag hendes biografi “Hvad man ikke dør af”.

Besøgende kan opleve Lise Nørgaard i samtale med biografist Jacob Wendt Jensen om “Lise Nørgaard – de første 100 år”, og de kan møde Lisbet Dahl og forfatterne bag hendes nye biografi “Lisbeth Dahl – Undskyld jeg blander mig”.

Barske bøger

Jens Andersens oplæg om portrættet af Kronprins Frederik skal nok trække et stort publikum til, men det bliver utvivlsomt et lige så stort tilløbsstykke, når H.K.H. Kronprinsesse Mary præsenterer bogen “#Childmothers. 17 pigers historier om at blive mor som barn.”

I den mere barske ende finder man også forfatter og journalist Nagieb Khaja, der taler med Carsten Jensen om bogen “Du må ikke græde – for så mister du blod”. Khaja samtaler også med Adam Holm om krigen i Syrien.

Herudover fortæller forfatter og journalist Puk Damsgård om sin bog “Den sorte kat i Mosul”.

Vildt og fortryllende

Læserne kan også opleve to af de vildeste danske forfatterhjerner smelte sammen – live på scenen foran publikum, når Svend Åge Madsen og Kaspar Colling Nielsen samtaler med Kåre V. Poulsen.

Og som de foregående år er der en lang række arrangementer for børn: Jakob Riising fortæller om ”Karmaboy – Helge og hundepølsen”, de yngste messegæster og deres forældre kan høre Sigurd Barrett berette om sin nye børnebog “Sigurd fortæller om Luther”, og Sebastian Klein fortæller om ”Verdens 100 mest fantastiske fortidsdyr”.

Endelig kan store og små få en fortryllende stund, når Ghita Nørby læser op af ”Den Lille Prins”.

Du kan se hele programmet for BogForum 2017 her: http://www.bogforum.dk/da-DK/Programmet/Programmet.aspx

God bogweekend!


 

Prinser og vikinger

Jens Andersens biografi om Kronprins Frederik og en rejsebog til vikingetiden er blandt denne uges udgivelser.

For et par år siden fortalte dronning Margrethe i et interview, at hun som barn blev ked af det, når andre børn talte om, at hun en dag skulle være dronning. Det var ikke noget, hun brød sig om at tænke på, fordi det ville betyde, at hendes far var død.

Dronning Margrethe er forståeligt nok uhyre populær i befolkningen ikke mindst, fordi hun har en sjælden evne til på dygtigste vis at udfylde rollen som regent og samtidig vise det menneskelige ansigt bag.

Det er også det menneskelige, som har givet Kronprins Frederik stor popularitet, og ligesom sin mor har han skullet kæmpe med udsigten til en dag at blive regent.

Rundt om prinsen

I går udkom Jens Andersens “Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik”. Bogen bygger på samtaler og rejser med kronprinsen igennem halvandet år og interviews med hans hustru, bror, forældre, private venner, en tidligere hofchef, Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige.

 

Jens Andersen fortæller i otte kapitler om Kronprins Frederiks liv, fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968, hans barndom og ungdom, hvor han kæmpede med generthed, over hans studietid på universitetet, og til han blev fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire.

“Under bjælken” går ifølge forlaget Gyldendal tæt på kronprinsen og hans kamp for at forlige sig med sin skæbne og sin rolle som kommende konge og beskriver hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser.

Rundt om vikingerne

Fra Jens Andersens skildring af kronprinsens personlige rejse bevæger vi os over til en rejsebogsserie. Politikens Forlags “Turen går til” har eksisteret siden 1952 og dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien.

I de senere år har man udvidet repertoiret til også at lave guidebøger til historiske perioder og litterære værker, og i dag udkommer “Turen går til vikingetiden”.

Guiden viser vej til museer, ringborge, gravhøje, skibssætninger, runesten, vandreruter og levendegjorte vikingemarkeder og bopladser i Danmark.

Med en række baggrundsartikler forfattet af eksperter går bogen bag om vikingetidens historie og samfund, kunst og kultur, natur og geografi. Herudover er “Turen går til vikingetiden” rigt illustreret med fotos og kort.

God læselyst!


Jens Andersen (f. 1955) er litteraturforsker, foredragsholder og forfatter.

Han har skrevet en række roste biografiske værker, heriblandt “Thit – den sidste valkyrie” om Thit Jensen, “Dansende stjerne” om Tom Kristensen og “Til døden os skiller” om Tove Ditlevsen.

Især er Jens Andersen kendt for sin store biografi om H. C. Andersen “Andersen – en biografi 1-2” og sin anmelderoste og prisbelønnede biografi om Astrid Lindgren, “Denne dag, et liv”.

Du kan læse min anmeldelse af sidstnævnte her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/

Jens Andersen. Fotograf: Franne Voigt.


Læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/